Abonnementsartikel

Med en kontrakt på 17,7 mio. kr. har Funki sikret sig sin største enkeltordre nogensinde

Det må være et dejligt deja-vu for Funki A/S.

Den 1. juli kunne selskabet sende en meddelelse til Fondsbørsen med præcis samme overskrift som for godt og vel 14 dage siden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Største kontrakt nogensinde til dansk svineprojekt i Slovakiet".

Hvor det den 12. juni drejede sig om et projekt til 11 mio. kr., som danske svineproducenter – blandt andre DPL Invest A/S – havde etableret, er der nu tale om et projekt til 17,7 mio. kr.

Kontraktpartneren er et slovakisk selskab ejet af to danske svineproducenter, som Funki skal lave en totalleverance til.

Ordren skal leveres i regnskabsåret 2002/03 og dermed har Funki sikret sig to tocifrede millionordrer til projekter i Slovakiet inden for to en halv uge – og 13 projekter i alt inden for to år til det central- og østeuropæiske marked.

Den aktuelle ordre ændrer ikke på Funkis forventninger til regnskabsåret 2002/03, som går på et underskud på to til fem mio. kr. før skat og en omsætning på niveau med de 192,5 mio. kr. i regnskabet for 2001/02.