Konsolideringen i Arla Foods bør ske ved hjælp af andelsbeviser og deraf følgende leveringsrettigheder, mener Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, som vender sig mod en model med personlige konti i andelsselskabet.
Dermed er Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter ikke på linje med formand Lars Lamberg, som har foreslået navnenotering for 40 procent af konsolideringens vedkommende.
En arbejdsgruppe nedsat af Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har lavet et debatoplæg om finansierings- og ejermodeller i Arla Foods.
- Det er arbejdsgruppens klare vurdering, at andelsbeviser giver langt flere fordele end personlige konti, lyder en af konklusionerne.
Som en kvote
Ifølge arbejdsgruppen vil en model med andelsbeviser og leveringsrettigheder være det, der kommer tættest på det nuværende kvotesystem, hvor en rettighed til at levere skal købes på kvotebørsen, og hvor denne kvote udgør en form for skyggeaktie i Arla Foods.
- Muligheden er at lade den nuværende kvote erstatte med en leveringsrettighed, der samtidig kan fungere som en ejerandel eller et andelsbevis.
- Nuværende andelshavere i Arla Foods får på den måde andel i de værdier, de har været med til at skabe, mens øvrige mælkeproducenter ikke længere kan køre på frihjul og få andel i værdier i form af højere ejendomspriser og mælkekvoter uden at bidrage med kapital til selskabet, mener foreningen.
Andelsbeviserne og leveringsrettigheden kunne for eksempel handles på en børs i lighed med den eksisterende kvotebørs. Som et alternativ kunne prisen for leveringsrettigheden fastsættes til den nominelle værdi.
- Det vil sige, at leveringsrettigheden vil være sammenfaldende med den opsparing, man alternativt ville have foretaget på en personlig konto, mener Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
Er åben
Talsmanden for konsolideringsudvalget i Arla Foods, Ove Møberg, er åben over for en model med andelsbeviser.
- Det vil jeg gerne drøfte. Det kan sagtens være en af mulighederne, siger Ove Møberg.
Konsolideringsudvalget arbejder på at klarlægge alle aspekter ved de forskellige modeller, som er i spil. I den forbindelse har udvalget bedt skattemyndighederne i Danmark og Sverige om at give et bindende forhåndstilsagn om, at der ikke skal betales skat ved indskud på personlige konti, såfremt den model vælges.
I Danmark forventes der ikke at være problemer med hensyn til skattemyndighederne, idet andre andelsselskaber kører med personlige konti. Men når det gælder Sverige, er situationen uafklaret.
- Vi regner med at have en tilbagemelding omkring 1. september i år. Personlige konti er ikke attraktive, hvis pengene skal beskattes, når de sættes ind. Og personligt er jeg modstander af at køre med forskellige modeller i Sverige og Danmark, siger Ove Møberg.
Han understreger, at konsolideringsudvalget ikke med henvendelsen til skattemyndighederne har truffet en beslutning med hensyn til konsolideringsformen, men at man blot vil sikre sig det bedst mulige grundlag til at træffe en afgørelse på.
- Vi skal have en åben debat både blandt andelshavere og i repræsentantskabet, når vi har en afklaring fra skattemyndighederne. Inden den afklaring giver det ikke megen mening at diskutere forskellige modeller, siger Ove Møberg.Foto:
