Abonnementsartikel

På et år har det sydamerikanske land næsten fordoblet sin eksport af oksekød til EU

I november 2001 åbnede EU igen for importen af oksekød fra det sydamerikanske land Uruguay, som havde været ramt af mund- og klovesyge.

Ifølge UgeNyt fra Kødbranchens Fællesråd har Uruguay formået at udnytte åbningen så godt, at eksporten til EU er næsten fordoblet i første halvår af 2002 i forhold til samme periode i 2001.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra den 1. januar til den 8. juni 2001 blev der således eksporteret 19.900 tons oksekød til EU, mens der i samme periode i 2002 blev eksporteret 36.700 tons.

I alt har Uruguay i perioden haft en eksport på 125.200 tons oksekød mod 104.600 tons i 2001 – det vil sige en samlet vækst i eksporten af oksekød på cirka 20 pct.

Værdien af eksporten er dog ikke steget tilsvarende, idet den i perioden er faldet med 136 mio. US-dollars – svarende til et fald på to pct.