Abonnementsartikel

Økonomisk set hjælper det kun at skifte fra kvæg til svin, hvis man er en dygtig landmand

Indtjeningen er under pres på alle former for landbrugsbedrifter. Og det stiller krav til driftslederen om at kunne sit håndværk på alle områder, som spiller ind på bedriftens indtjening.

Men findes der ikke genveje til den høje indtjening?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan mælkeproducenterne for eksempel ikke skifte deres køer ud med svin og derved komme til at tjene betydeligt mere?

Netop dette spørgsmål var temaet på Fagmøde 2002 i regi af Familielandbrugets Landskontor for Driftsøkonomi.

Og mange, som måske tror, at det er en udvej at skifte malkemaskinen ud med søer eller slagtesvin, måtte gå skuffede fra mødet. For måske skal de hellere skippe erhvervet frem for at satse på en ukendt produktionsgren.

I sig selv er det nemlig ikke en udvej blot at skifte køerne ud med svin. En række forudsætninger skal være opfyldte, for at man kan få succes som svineproducent, fastslog flere foredragsholdere i deres indlæg.

De tre gange 50

- Hvem er det typisk, som overvejer at skifte fra kvæg til svin, spurgte Heidi Hundrup Rasmussen, konsulent, Landboforeningerne. Og hun svarede selv:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er 50-årige landmænd med 50 køer og 50 hektar, som ønsker sig en nemmere hverdag.

- Disse landmænd vil typisk skifte til slagtesvin, mens de yngre, som ønsker at skifte, vil have søer og produktion af smågrise.

- Men man skal ikke skifte, fordi konsulenten råder til det, eller fordi naboen har svin. Hans græs er ikke nødvendigvis grønnere, betonede Heidi Hundrup.

- Det skal nærmere være ønsket om at få en ny faglig udfordring, som skal være motivet for et skifte.

Hun pegede videre på, at man skal have konkurrencementalitet, og hvis man som mælkeproducent er en dårlig håndværker, så er man det også som svineproducent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man bliver heller ikke dygtigere af at bygge en ny stald eller etablere en større produktion, slog Heidi Hundrup fast.

De vigtige egenskaber

Følgende tre egenskaber fandt Heidi Hundrup vigtige for at få succes som svineproducent:

- Man skal desuden være god til at planlægge sin hverdag, og man skal have overblik over sin økonomi.

- Og så er det de små ting og rutiner, der afgør, om man får succes eller ikke, mente hun.

- Videre skal man være god til at passe dyr, og det er således ikke nok at være en god handelsmand, der kan købe grovvarer billigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af måderne at vurdere, om man er god til at passe dyr, er at se på, hvordan det er gået med kalvene i malkekvægbesætningen.

Evne til omstilling

Vælger man på denne baggrund at skifte fra kvæg til svin, er der også tre vigtige egenskaber, man skal besidde:

- Som svineproducent skal man kende til de svingende svinepriser, og man skal ikke tro, at træerne vokser ind i himlen.

- Derfor er det også nødvendigt at kende den svinepris, man som minimum skal have for ikke at tabe penge på sin produktion, fastslog Heidi Hundrup.

Gå i lære

- Svineproduktionen af i dag er ikke den samme som for 30 år siden, og derfor er det nødvendigt at gå i lære, hvis man vil skifte fra kvæg til svin, fortsatte Heidi Hundrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er godt at være i lære ved en kollega i en periode, eller også skal stille store krav til sin konsulent om at yde kvalificeret rådgivning.

Desuden skal man lære at arbejde i en ugerytme frem for en dagsrytme, og som svineproducent handler det langt mere om planlægning end om at kunne arbejde fysisk hårdt.

- Og så skal man ikke udskyde til i morgen, hvad der skal gøres i stalden i dag, mente Heidi Hundrup.

Stigende konkurrence

De danske svineproducenter kan se tilbage på et par rigtigt gode år med meget flotte svinepriser. Men den tid er allerede ovre, og svinecyklen har igen taget retning mod lave priser og dermed pres på indtjeningen hos den enkelte producent.

- Baggrunden er en stigende produktion af svin på verdensplan, og vi får stadigt sværere ved at adskille os fra andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For eksempel kan slagtekroppe af svin fra Brasilien leveres i Skt. Petersborg til en pris på otte kr. pr. kg, og det er med en slagtevægt på 70 til 75 kg, sagde Flemming Lønbæk Jensen, underdirektør i Danish Crown.

- Vi skal derfor gennemføre tiltag for at holde vores førerposition, og et af disse er Code of Practice, som Danish Crown har indført.

- Differentieringen skal også ske i forarbejdningsleddet, slog han fast.

- Men selvom de danske svineproducenter stadig er forude, er og bliver det sværere at fastholde højprismarkederne, mente Flemming Lønbæk.