Abonnementsartikel

Som mælkeproducent skal man løbende vurdere, hvordan bedriften skal se ud og drives i fremtiden

Vejen frem hedder udvikling. I al fald når man er mælkeproducent Bjarne Pedersen fra Herritslev lidt vest for Nysted på Lolland.

For godt fem år siden stod han og familien i en situation, hvor de alvorligt skulle overveje, hvordan deres situation som landbrugere skulle forme sig fremover.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores regnskabskonsulent begyndte at stille spørgsmål til vores overvejelser om fremtiden, fortæller Bjarne Pedersen.

Spørgsmålene blev stillet, fordi de to bindestalde, der blev malket i på gården dengang, var ved at være nedslidte.

- Vi kunne vælge at sælge ejendommen, at fortsætte som planteavlere uden besætning eller at bygge nyt til besætningen.

Da han umuligt kunne forestille sig en fremtid som landmand uden malkekøer, og da han ikke var moden til at sige farvel til landmandslivet, faldt valget på at bygge nyt til besætningen.

- Men forud havde vi tænkt tingene grundigt igennem i familien, siger Bjarne Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Malkede tre steder

Siden 1980"erne havde Bjarne Pedersen haft køer i to ældre bindestalde, som var fysisk adskilte fra hinanden. Det gav i sig selv en hel del ekstraarbejde.

- Men vi sparede renter og afskrivning på en dyr investering ved at fortsætte på den måde, så længe det varede.

Da det var klart, at mælkeproduktionen skulle fortsætte i en ny løsdriftsstald, blev der i 1997 købt yderligere en gård med mælkeproduktion. Formålet med denne investering var at få mere kvote.

- Købet betød også, at vi kom til at malke tre steder, plus vi havde lejet endnu en stald til opdræt, fortæller Bjarne Pedersen.

- Det var en uholdbar situation for mig og mine daværende seks ansatte, erindrer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byggeriet af den nye stald tog sin begyndelse i 1998, og den var færdig til ibrugtagning i 1999 med plads til 300 køer.

- Det er et koantal, som passer til to mand i stalden hver dag.

Byggede til jersey

Fra starten var gårdens besætning stort set fordelt ligeligt mellem jersey og sortbroget. Bjarne Pedersen var imidlertid mere til de mindre jerseykøer, og i forbindelse med byggeriet var det også en fordel.

- Ved at bygge til jersey kunne vi bygge billigere, og målsætningen gik på at bygge stalden for 4,2 millioner kroner plus udgiften til en ny gyllebeholder.

Den nye stald har spalter i gangarealerne, og sengebåsene er fyldt med dybstrøelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle forsøg dengang viste, at den type båse ville køerne helst ligge i.

- Vi har da heller ingen køer med dårlige ben eller hævede haser, forklarer Bjarne Pedersen.

Arbejdsmæssigt er denne form for leje også til at overkomme med strøning.

- Det tager cirka en halv time dagligt, og dertil kommer efterfyldning af måtten to gange årligt, siger Bjarne Pedersen.

- Problemet er bare, at jeg tror, at det er sengebåsene, som giver os et forhøjet celletal, og det vil sige over 300.000.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har også problemer med yverbetændelse i omkring kælvning, så jeg overvejer for tiden, om vi skal have madrasser i båsene i stedet for.

Troede på robotter

I forbindelse med planlægning af stalden regnede Bjarne Pedersen med, at det i løbet af få år ville blive attraktivt at installere malkerobotter som afløse for den traditionelle malkestald.

- Men det tror jeg ikke længere på, når besætningen er så stor som vores.

- Derfor ærgrer det mig også lidt, at vi ikke byggede en malkestald med fast exit, for det er et problem at få køerne til at gå hurtigt nok ud efter malkningen.

Inventaret til malkestalden kostede 240.000 kroner, og der er plads til 2 x 16 køer i den traditionelle sildebensstald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag bygger man malkekarussel, konstaterer Bjarne Pedersen.

Han er glad for det separationssystem, som kan lede udvalgte køer ind i bokse ved siden af malkestalden.

Styring af separationen foregår med transpondere og en De Laval staldcomputer, som også holder styr på andre data omkring besætningen. Der er ikke forbindelse til bedriftsløsningen eller anden software fra dette system.

Ændrer strategi for ydelsen

Kvoten er pt. på 1,705 mio. kg med en fedtprocent på 5,03, hvilket er 0,61 procentenheder under det nuværende niveau.

- Vores aktuelle ydelse fra 257,6 årskøer er 6.229 kg mælk med en fedtpct. på 5,64 og en proteinpct. på 3,98, hvilket giver 351 kg fedt og 248 kg protein svarende til 599 kg værdistof, fortæller Bjarne Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter fedtregulering giver det mulighed for at levere cirka 1,6 mio. kg på årsbasis, og det åbne spørgsmål er så, hvordan de kg skal produceres?

- Hidtil har vi kørt efter en strategi, hvor fodringen skulle være billigst muligt uden så nøje skelen til, hvor høj ydelsen pr. ko blev. Det drejede sig om at have størst indtjening pr. kg mælk.

- En besparelse på 10 øre pr. foderenhed på alle de udfodrede foderenheder svarer til en ekstra indtjening på 200.000 kroner om året.

En lavere ydelse pr. ko giver flere køer i stalden, og det er knapt så acceptabelt længere at have så mange køer efter tilkøb af mere kvote - så ydelsen skal noget i vejret.

- I år regner vi med at nå en ydelse på 620 kg værdistof, hvor vi tidligere har ligget på cirka 570 kg, siger Bjarne Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pas på omkostningerne

Markbruget er på mange kvægbrug et område, der i en eller anden grad er forsømt.

- Mange i min erfagruppe synes, at jeg med fem ansatte har lidt for mange folk.

- Men fire er for lidt og skaber utilfredshed. Desuden får vi sværere ved at nå tingene til tiden, og man skal være over sit markbrug rettidigt, lyder det erfarent fra Bjarne Pedersen. Han driver i alt 265 hektar.

- Ved at hente 1.000 kroner pr. hektar i sparede omkostninger og øget udbytte har vi til en mand mere.

Et af de ømme punkter i markbruget hos mange kvægbrugere udover at komme i marken på det rigtige tidspunkt er maskinomkostningerne.

- Vi laver selv meget vedligeholdelse, og det er også en af grundene til, at vi er seks beskæftigede på bedriften, forklarer Bjarne Pedersen.

Filosofien i markbruget med hensyn til maskinerne er, at de gerne må være ældre.

- Det, der skal køre hver dag, skal dog være nyt.

Den dyre jord

I fordums dage var jord på Lolland blandt Danmarks dyreste. Men sådan er det ikke mere.

- Vi skal betale mellem 100.000 og 120.000 kr. pr. hektar.

- Det er nok, og det har for mange kvægbrugere været katastrofalt, at svineproducenterne gennem længere tid har tjent så godt. For det har været medvirkende til at tvinge jordprisen urealistisk højt op, mener Bjarne Pedersen.