Efter godt fire måneders uenighed kan USA tilsyneladende genoptage sin fjerkræeksport til Rusland.
Rusland aftager 70 pct. af USA"s fjerkræeksport svarende til en værdi på 4,8 mia. kr.
Rusland indførte importforbud for USA"s fjerkræ i marts omtrent samtidig med, at USA indførte den omdiskuterede ståltold.
Det fik mange til at mene, at der var en klar sammenhæng mellem de to begivenheder. Men det ser ud til, at russerne havde god grund til at indføre forbuddet, som kom på grund af salmonella og antibiotika-rester i kyllingerne.
Rusland hævede importforbudet delvist i april. Men det er altså først nu, at det er lykkedes USA"s landbrugsministerium at overbevise Ruslands veterinærmyndigheder om, at man har styr på sundheden, og eksporten kan genoptages for fuld kraft.





