I fem måneder er fodringen foregået pr. automatik på Villy og Jørn Johansens bedrift ved Toftlund med 60 hektar og yderligere 90 i forpagtning.

Faren og sønnen har nemlig valgt at investere i et automatisk foderanlæg fra Mullerup i forbindelse med, at den gamle bindestald til 50 køer blev erstattet med en løsdriftsstald med 150 sengebåse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og investeringen i et automatisk foderanlæg er ikke blevet fortrudt.

- Det er arbejdsbesparende. Man skal bare sørge for, at der er ensilage i påslagene, og dem kan man fylde, når det passer en, fortæller Villy Johansen.

Køerne er delt op i fire hold (køer der netop har kælvet, køer i senlaktation, goldkøer og løbekvier), som får hver sin blanding. Anlægget er sat til at fodre fire gange i døgnet.

- Det betyder, at de altid får friskblandet foder, og de æder det hele. Der bliver ikke noget liggende på fodergangen, og vi fejer slet ikke ind og skraber ikke væk, konstaterer Jørn Johansen.

- Desuden laver anlægget en skånsom blanding. Der er ingen knive i, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedre udnyttelse

De tog den nye stald i brug 1. marts, hvor de samtidig gik fra 50 køer i bindestald til 100 køer i løsdrift. Målet er at nå op på cirka 120 i den kommende tid.

Da situationen før og efter investeringen i det nye anlæg ikke er sammenlignelig, har det ikke været muligt at registrere en forskel i køernes ydelse.

- Men i og med at intet foder går til spilde, har vi opnået en bedre foderudnyttelse, fortæller Villy Johansen.

Foderanlægget består af en Mix Feeder-vogn med en snegl og fire forskellige påslag. Et til græsensilage, et til majsensilage, et til kraftfoder og mineraler og et til valset korn.

- Mix Feeder-vognen tager automatisk, hvad den skal bruge af de forskellige fodermidler, blander dem automatisk, og kører automatisk ud og fodrer til den rigtige fodergruppe, forklarer Jørn Johansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig påpeger han, at der ikke er nogen fare for, at maskinen fodrer de forskellige grupper med forkert foder, som var tiltænkt andre.

Sparer tid

Påslagene bliver fyldt op en gang om dagen, hvilket tager cirka en halv time. Før brugte de cirka tre gange så lang tid, selvom de kun havde halvt så mange køer, vurderer de.

Blandt andet arbejdet med at feje foderet ind var både tidskrævende og fysisk hårdt.

Selvom et automatisk foderanlæg er en yderligere investering, har det været muligt at begrænse ekstraudgifterne.

- Under byggeriet af den nye stald har vi sparet 3,5 meter lange hele foderbordet, fordi vi har valgt den automatiske fodring. Så en del af investeringen i foderanlægget bliver sparet hjem igen, forklarer Villy Johansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Far og søn – som etablerede et driftfællesskab 1. maj 2000 – er godt tilfredse med anlægget, og ser ikke de store ulemper ved det.

- Man skal nok regne med, at det går mere i stykker end en mixervogn. Men de fleste gange kan man selv ordne det, og ellers er der døgnservice på. Der er også flere ting at vedligeholde, siger Jørn Johansen.

Nem betjening

På Jørn og Villy Johansens anlæg har en føler været i stykker og en sikring sprunget.

- Det eneste minus jeg ser er, hvis man har afløser på, og der sker noget. Der kan jeg se et problem, siger Villy Johansen.

Endelig er der også en del teknik, som man skal sætte sig ind i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men anlægget er forholdsvis nemt at betjene.

- Det er meget nemt at taste oplysninger ind, og det tager kun et minuts tid at taste ind, så det kører. Det er også lige til at ændre foderplaner, fortæller Jørn Johansen.

De to har ikke fortrudt deres investering, men havde også på forhånd gjort deres hjemmearbejde grundigt.

- Vi havde læst om anlægget og set det ved tre åbent hus-arrangementer. Vi havde også kigget på det flere andre steder. Vi blev overbevist om, at det ville være en fordel, og det har levet op til forventningerne. Vi er godt tilfredse, siger Villy Johansen.

Ikke halm

Jørn og Villy Johansen har valgt en model, hvor de selv fodrer halm med hånden. Anlægget kan også fås i en udgave, hvor dette sker automatisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har vi valgt ikke at få i første omgang, for det er forholdsvis dyrt, forklarer Villy Johansen.

Deres foderplan til gruppen af køer som netop har kælvet ser ud som følger:

Dertil 0,13 kg granumin 3 fra KFK.Foto1: