Abonnementsartikel

Prøver viser, at der er store variationer i mængden af kraftfoder på foderbordet ved brug af fuldfodervogn

Der kan være op til 20 procents forskel på tildelingen af kraftfoder mellem individuelle ædepladser, når man udfodrer med en fuldfodervogn.

Det viser analyser, som systemspecialist Thorkild Moos fra Keenan har foretaget hos forskellige landmænd med forskellige fuldfodervogne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han anvender en rystekasse til at måle, om fuldfodervognen blander kraftfoderet jævnt på hele foderbordet. Rystekassen har tre afsnit og måler størrelsen af partikler tre steder på foderbordet. Det giver tre gange tre målinger.

- Jeg måler, hvor stor variation der er på de fine partikler, der repræsenterer kraftfoderandelen.

- Og konklusionen er, at der er meget stor forskel. Tildelingen af kraftfoder varierer med op til 20 procent på foderbordet. Derfor er det et område, man skal være opmærksom på, forklarer Thorkild Moos.

Brugt i udlandet

Metoden med at analysere foderet på foderbordet anvendes specielt i USA, men også i England. I Danmark har den endnu ikke vundet stor udbredelse. Det håber Thorkild Moos, at der bliver lavet om på.

- Rystekassen er udviklet af Pennsylvania State University og kom frem i 1997 og 1998. Metoden er meget anerkendt i udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nogle foderblandere er hårde ved foderet og hård ved strukturen. Det er rystekassen mest blevet brugt til at måle på, men nu er man også begyndt at måle på variationen i kraftfoderet, siger Thorkild Moos.

Selvom han har konstateret store forskelle på mængden af kraftfoder, er det svært at give nogle faste regler for, hvordan den bedste foderblanding opnås. For de forskellige vogne kræver forskellige metoder at blande på.

- Men som grundregel kan man sige, at man skal have fastlagt en bestemt rutine, som man blander efter, siger Thorkild Moos.

Over 10 minutter

Det er vigtigt, at de forskellige ingredienser kommes i vognen i den rigtige rækkefølge.

- Det er bestemt ikke ligegyldigt, i hvilken rækkefølge man kommer ingredienserne i fuldfodervognen. Men rækkefølgen er forskellig fra vogntype til vogntype. Nogle er mere aggressive ved foderet end andre, siger Thorkild Moos.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En tommelfingerregel kan han dog give.

- Jeg har endnu ikke set en fuldfodervogn, der kan blande foderet ordentligt på 10 minutter. Det tager minimum 12-15 minutter, siger Thorkild Moos.

For at sikre en mere ensartet udfordring har Keenan lavet en fast procedure for virksomhedens egne fuldfodervogne.

- Hos Keenan har vi udviklet en fast procedure for, hvordan man bør blande foderet med en Keenan-fuldfodervogn. Ved at anvende den, kan man komme ned på mellem en og tre procent i variation, siger Thorkild Moos.Foto1: