Abonnementsartikel

Afkoblet støtte og produktion på markedsvilkår kræver større økonomisk formåen og mere egenkapital end nu, mener Henrik Høegh

Billigt korn fra øst, øget landbrugsstøtte i USA, lavere støtte og afkobling af denne fra produktionen i EU og faldende priser på blandt andet korn. Sådan ser en del af udsigten for de kommende år ud for de danske landmænd.

- Vi får brug for en større økonomisk brystkasse, lyder erkendelsen fra Henrik Høegh, 1. viceformand i Landboforeningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Priserne vil svinge mere, og vi kan ikke på samme måde som tidligere regne med næsten "faste" priser som resultat af intervention og paletten af støtteordninger, siger han.

- Men jeg vil også slå fast, at uden en mild overgang med de rette nationale vilkår for produktionen, og uden vi bliver beskyttet mod billigt korn fra øst i en periode, kan vi som danske landmænd ikke klare os i den internationale konkurrence.

- Får vi en sådan overgangsperiode, vil vi også have muligheder for at klare os. Det er jeg overbevist om, lyder Henrik Høeghs nøgterne konstatering.

Det billige korn

- I dansk landbrug er de fleste af os mellem de 20 procent af EU-landmændene, som Kommissionen regner med skal kunne leve af at dyrke landbrug. Også med langt mindre støtte, end den vi får i dag, forklarer Henrik Høegh.

- De øvrige 80 procent i blandt andet bjergrige egne skal leve af at passe natur og landskab samt være en del af bosætnings- og socialpolitikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Disse 80 procent vil fortrinsvis få pengene fra landdistriktsordningerne.

- I dansk landbrug vil vi i langt mindre grad få del i disse midler. Nogen landmænd skal lave natur- og landskabspleje, og andre vil gøre det på dele af deres bedrifter.

- Dermed vil vi i dansk landbrug få mindre støtte fremover, og denne støtte vil blive afkoblet fra produktionen, fremhæver Henrik Høegh uden tvivl i stemmen.

- Jeg tror også, det er den rigtige vej at gå. Men der forestår endnu mange analyser af, hvordan vi får lavet overgangsordninger, der er til at leve med.

Skal ikke vælte

- Vi har den intention i Landboforeningerne, at vi skal undgå, at halvdelen af de danske landmænd vælter økonomisk i en overgangsperiode, hvis der i øvrigt er plads til produktionen og disse landbrug, når vi når et stykke længere frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henrik Høegh mener, at den danske planteavl har en fremtid, fordi verdens forbrug af kød vil være stigende med stigende velfærd blandt andet i folkerige lande som Kina og Indien.

- Det betyder ifølge alle prognoser et stærkt stigende forbrug af kornprodukter, og dermed bliver der brug for alle de arealer, hvor der kan dyrkes korn, pointerer han.

- Et stigende forbrug af korn vil have en positiv effekt på prisen for korn og kornprodukter.

Der går 10 år

Hvornår kommer vi frem til dette punkt?

- Prognoserne siger, at der vil gå 10 år, hvis Indien og Pakistan ikke kom ud i en opslidende krig, svarer Henrik Høegh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger på, at en sådan stigning i velfærden med øget forbrug af kød til følge også vil give plads til en stigende produktion af korn og kornprodukter i lande, som nu har en lav produktion på grund af lav effektivitet.

- Det er lande som Rusland, Ukraine og de kommende EU-medlemslande.

- Så jeg er overbevist om, at planteproduktionen i Danmark vil være spændende og indtægtsgivende på det lange sigt.

- Spørgsmålet er blot, hvordan vi når derhen, og det er jeg meget opmærksom på, så vi ikke får slået en masse i stykker, siger Henrik Høegh.

Korn hurtigere end kød

Kommer der ikke en periode med et stort overskud af korn, fordi det er hurtigere at accelerere produktionen af korn end produktionen af kød?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi får i al fald en periode med meget store udsving. Jeg vil ikke male en vis herre på væggen ved at sige, at der kommer et kæmpe overskud af korn i perioden.

- Der skal for eksempelvis kun få klimatiske udsving til for at gøre korn til en mangelvare, og vi var ved at være i den situation sidste år, hvor EU-kommissionen af den årsag fjernede den ekstra importtold på korn fra Østeuropa for at kunne tage mod dette korn.

- Omvendt kan blot et lille kornoverskud få prisen til at falde med 25 procent.

- Så vi har med et sårbart marked at gøre, og det vil give os meget store udsving i et frit marked.

Men kornproduktionen kan stadig vokse hurtigere end kødproduktionen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jo, det er jeg helt enig i. Det er nemmere for store, udenlandske og effektive producenter med knowhow at drive tusindvis af hektarer i for eksempel Ukraine, end det er at starte en svineproduktion derovre.

- I den kamp skal vi også ruste os. Men vi skal ikke acceptere unfair betingelser for konkurrencen i form af forvridende støtteordninger. Hverken mellem lande i eller uden for EU, eller mellem danske landmænd indbyrdes, fastslår Henrik Høegh.

Svære tider for oksekødet

Hvad skal dansk landbrug satse på fremover for at klare sig i konkurrencen med lande, som kan producere mere effektivt, fordi de har større marker, billigere lønninger og i øvrigt mere gunstige forhold på økonomisk betydende områder?

- Vores svineproduktion står stærkt, vi er mere effektive, og den har et godt image ude i verden.

- De købedygtige kunder ude i verden vil efterspørge danske svinekød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selvfølgelig vil vi opleve svingninger, men det ser rimelig fornuftigt ud, konstaterer Henrik Høegh.

- I mælkeproduktionen har vi været gode til at tilpasse bedrifterne i retning af større enheder, og vi er førende i EU med hensyn til at strukturtilpasse bedrifterne og mejerisektoren.

- Men for oksekødet ser det svært ud. Der skal mange analyser og velovervejede overgangsordninger til for at komme ud af den støtte, vi har nu.

- Hvis støtten til kødkvæget på EU"s store græsgange begrænses, vil det forhåbentlig give oksekødet fra malkekvæget et løft her i Danmark.

- Kødkvæget i Danmark vil blive brugt til naturpleje og få støtte ad den vej. At leve af kødkvæg i Danmark vil blive sværere og sværere, mener Henrik Høegh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brug for mere dokumentation

Henrik Høegh er af den opfattelse, at dansk planteproduktion rummer en række solstrålehistorier i form af vores stærkt positionerede frøavl og vores produktion af stivelse på basis af kartofler.

- Her har vi vist, at når vi virkelig satser, så har vi også en ekspertise og knowhow som ikke ret mange andre.

- Når det gælder korn, skal vi blive bedre til at dokumentere de kvaliteter, vi kan lave. Her tænker jeg især på maltbyg, hvor vi har mellem fem og 10 procent af den globale eksport.

- Men vi kan blive bedre på dette område, siger Henrik Høegh.

Stigende krav til foderkorn

- Foderkorn kommer vi også til at dyrke, og der vil vi fremover se, at dyrene stiller skrappere krav til kvaliteten af det korn, de skal æde. Målene er blandt andet bedre foderudnyttelse og lavere udskilning af fosfor i gødningen.

- Den ernæringsmæssige værdi vil komme mere i højsædet, og det vil stille krav til planteavlen om mere specifikke produktioner.

- Her tænker jeg på hvedesorter med et højt indhold af fordøjelig fytase, så grisene kan udnytte kornets indhold af fosfor. Disse kornsorter vil komme til at beslaglægge en stor del af arealet herhjemme.

- Ligeledes vil der være meget fokus på grovfoderets sammensætning.

- Så det kan godt være, at vi vil importere foderkorn i fremtiden, men miljøkrav og krav om høj foderudnyttelse vil gøre, at vi først og fremmest kommer til at bruge vores eget korn og grovfoder, mener Henrik Høegh.

- Prisen på foderkorn vil således ikke blive eneste afgørende faktor i fremtiden. Sporbarhed og mulighed for dokumentation vil også være afgørende i fremtiden.

- Men vi bliver selvfølgelig også nødt til at se på vores maskinomkostninger pr. hektar, og her kommer ploven under pres. Den vil blive skubbet længere bagud i maskinhuset, siger Henrik Høegh.

Afviser ikke GMO-teknologien

Genteknologien banker også på døren. Hvordan skal dansk landbrug forholde sig til den?

- Jeg er af den overbevisning, at vi bør inddrage nogle af de fordele, de genmodificerede afgrøder kan give os.

- Jeg tror ikke, vi vil se den samme udbredelse af herbicid-tolerante afgrøder, som tilfældet er i USA. Det vil ikke være der, vi for alvor starter op i Danmark, også fordi der kan opstå problemer med krydsbestøvning med konventionelle artsfæller.

- Derimod vil vi komme til at se mere til genmodificerede afgrøder, der kan give os miljømæssige fordele og afgrøder, hvor planten er en "fabrik" til for eksempel fremstilling af human medicin.

- Afgrøder, der er resistente overfor sygdomme vil også være interessante i kraft af, at vi kan nedsætte forbruget af pesticider.

- Da jeg for nylig var i USA på invitation af det amerikanske udenrigsministerium for at høre om bioteknologi og fødevaresikkerhed, fik vi også at vide, at der inden for de kommende fem til 10 år er en række nye genmodificerede afgrøder på vej.

Mest indtryk på Henrik Høegh gjorde det amerikanske system til godkendelse af de nye afgrøder.

- Deres system er godt og effektivt, men indeholder elementer, som vi ville stille spørgsmål ved som europæere. Samarbejdet mellem de forskellige myndigheder var for eksempel ikke så godt.

GMO-frie produkter bør prøves

Dansk landbrug kan ikke få en fordel af at profilere sig som værende GMO-frit?

- Jeg er utryg ved, at vi skal påtage os en række ekstraomkostninger og møde i markederne med dyrere produkter, som har fordele, man ikke kan analysere sig frem til i et laboratorium, svarer Henrik Høegh.

- Men jeg vil gerne have afprøvet, hvordan forbrugerne reagerer på GMO-frie produkter. Det kunne være i de danske butikker, og så kan vi se, om der er en villighed til at betale en merpris.

- Og jeg vil gerne i gang med en debat om, hvordan vi får en fredelig sameksistens med blandt andet økologerne, den dag vi begynder at dyrke genmodificerede afgrøder i Danmark.

- For jeg mener, vi skal i gang for ikke at hægte os selv af mulighederne, mener Henrik Høegh.

Hvad nu, hvis der kommer skandaler omkring effekten af dyrkning af genmodificerede afgrøder?

- For det første er jeg meget optaget af, at systemerne til afprøvning og godkendelse forhindrer skandaler. På det punkt er der både gode og dårlige erfaringer i USA, som vi kan lære noget af.

- For det andet er det jo sådan, at så længe der er opmærksomhed i medierne omkring en speciel produktion, så går det også godt med at sælge for eksempel GMO-frie produkter. Men interessen har det med at svinde, sådan som vi ser det for tiden med de økologiske produkter.

- Det er længe siden, vi offentligt har debatteret pesticider, og vi har fået fjernet to tredjedele af de værste af dem. Det præger også den økologiske afsætning.

- På den baggrund er jeg nervøs for at profilere dansk landbrug på at være GMO-frit. Den risiko tør jeg ikke løbe, siger Henrik Høegh.

Ikke bange for firmadominans

Du er ikke bange for en stor afhængighed af de multinationale biokemiske koncerner, der udvikler GMO-afgrøderne og har patent på dem?

- Nej, det er jeg ikke. De vil også konkurrere med hinanden, og vi har da også mindre firmaer, som har udviklet fremtidsorienterede afgrøder såsom græs uden frøstængler.

- Jeg er mere bange for, at vi kommer bagud, hvis vi ikke får genmodificerede afgrøder, som kan give de nævnte fordele.

- Og så vil jeg gerne pointere, at jeg heller under ingen omstændigheder ønsker at forcere udviklingen på dette område. Det har vi heller ikke brug for, siger Henrik Høegh.