- Det er ikke til at sige, hvad priserne på svinekød er om fem år. Men vi kan sige, at vi kan fastholde vores konkurrencedygtighed i forhold til andre lande.

- Men det kan godt være, at udbuddet af svinekød på verdensmarkedet bliver så stort, at priserne kommer ned på et niveau, hvor det ikke er lige så attraktivt for planteavlerne at gå ind i en produktion af svinekød, som det var for fem år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min personlige opfattelse er, at over tid vil der for de professionelle, som tilhører den mest effektive halvdel, være en god forretning i at producere svin, siger Orla Grøn Pedersen, direktør i Landsudvalget for Svin.

Nøgleordene for at være med på vognen er villighed til omstilling.

Det fremgår af tidligere artikler, som Orla Grøn Pedersen har skrevet og af denne snak om de udfordringer, som vil møde den danske svineproduktion i de kommende år.

- Og så tør jeg godt sige, at hvis man ikke hører til eller kan komme til at høre til blandt den bedste halvdel, bør man nøje overveje sin situation, før man eventuelt investerer i en svineproduktion.

- Gennemsnittet af producenterne har gennem de seneste fem år haft balance mellem indtægter og udgifter. Det betyder også, at den ene halvdel har tjent penge, mens den anden halvdel har tabt penge, pointerer Orla Grøn Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke nem at kopiere

Hvordan kan danske svinekød differentiere sig fra andet svinekød, som kan produceres billigere?

- Det er sværere, end det umiddelbart lyder at kopiere den danske svineproduktion – altså vores model - svarer Orla Grøn Pedersen.

- For det, vi bliver målt på, er den høje og ensartede slagte- og kødkvalitet. Det er forholdet mellem kød og fedt, vores høje sundhedstilstand samt vores lave forbrug af medicin, som er det laveste i verden.

- Vi har en stærk profil omkring fødevaresikkerhed, som omfatter salmonella men også afvikling af antibiotiske vækstfremmere og de meget få tilfælde af restkoncentrationer.

- Omkring miljø er vi også stærke, selv om det ikke interesserer alle markeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alt i alt er det en buket, som er svær at kopiere, og der er ingen, som har gjort det til nu.

- I forarbejdningsleddet gør vi det også godt. Blandt andet leverer vi grise, som er ensartede og uden stort dryptab, hvilket også interesserer vores kunder, fremhæver Orla Grøn Pedersen.

- Desuden har vi en høj status med hensyn til såkaldt gruppe 1-sygdomme. Det er blandt andet svinepest samt mund- og klovesyge. Vores status er ubestridt på dette område.

- Vi har også været i stand til at opbygge en produktion af Englandsgrise og økologisk svinekød. Og den slags aftaler kan vi gøre færdige hurtigt, fordi vi har en god sammenhæng mellem producenter og slagterier.

- Sammenfattende lægger vores kunder vægt på pris, leveringssikkerhed, ensartethed og troværdighed i den nævnte rækkefølge, konstaterer Orla Grøn Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På sigt kan vores holdning til brug af antibiotika og opbyggelse af resistens også blive vigtige parametre i sammenhæng med de øvrige parametre, hvor vi er stærke.

Nationale udfordringer

Orla Grøn Pedersen er ikke bange for dansk svinekøds internationale konkurrenceevne inden for en overskuelig tidshorisont.

- Vi har derimod en række nationale udfordringer.

- Den danske svineproduktion må ikke genere naboerne. Hverken med lugt fra staldene, eller når der bliver kørt gylle ud.

- Vi skal demonstrere, at vi ikke belaster miljøet i form af fordampning af ammoniak samt nedsivning af kvælstof og fosfor efter udbringning af gylle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er altså en række forhold, som vi - for at opretholde den nationale opbakning til svineproduktionen - bliver nødt til at have styr på.

- Den forrige regering formulerede det meget fint ved at sige, at det er ikke et spørgsmål om produktionens størrelse, men om måden vi håndterer den på.

Det drejer sig dermed ikke om, hvorvidt vi producerer 23 eller 26 millioner slagtesvin årligt?

- Nej, det er der faktisk forholdsvis stor politisk enighed om. Men det er helt afgørende, at vi har styr på vores miljøbelastning, svarer Orla Grøn Pedersen.

Nye udfordringer kan komme

- Vi skal også regne med, at der kan komme nye udfordringer til erhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men der har vi i Danmark et godt samarbejde mellem svineproduktionen og forskningen, som jeg ikke kender fra andre lande.

- Via dette samarbejde kan vi løse de kommende udfordringer.

Orla Grøn Pedersen tror ikke på, at de danske svineproducenter skal møde udfordringerne ved at lave forskellige grisetyper.

- Multigrise er det rigtige valg, mener han.

- Men vi kan godt levere grise, der for eksempel er fodret GMO-frit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man i England ønsker at betale den merpris, der er ved at garantere svinekød fra svin, som ikke er fodret med genmodificeret soja, så kan vi også levere det, mener Orla Grøn Pedersen.

- Vores forædlingsvirksomheder kan også levere udskæringer efter de enkelte markeders ønsker.

- Og det giver en meget høj udnyttelse af slagtekroppene.

Høj effektivitet nødvendig

Udløser den særlige kvalitet, som dansk svinekød har, en ekstra pris?

- For eksempel i Japan kan det være svært at opnå en højere pris for dansk svinekød end amerikansk eller canadisk svinekød, selvom de producerer på en anden måde, end vi gør, men det gode image, den ensartede kvalitet og sikkerhed giver et plus, siger Orla Grøn Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger på, at der i den danske produktion hidtil har været en række ekstra omkostninger i forhold til mange af konkurrenterne.

- Men vi redder det på at være mere effektive, og det er den kendsgerning, der først og fremmest gør os konkurrencedygtige, også selvom vi kun kan opnå en lidt højere pris end dem.

- For eksempel har de danske svineproducenter fået en afregning, der er en krone til halvanden højere end de canadiske, som har næsten samme foderomkostninger som de danske.

- Et andet forhold er, at de ikke kan få arbejdskraft med samme kvalifikationer, som de danske svineproducenter kan. Det er også en fordel for de danske producenter, fremhæver Orla Grøn Pedersen.

Stigende krav i udlandet

- Vi ser også, at svineproducenterne i en række af de lande, vi konkurrerer med på verdensmarkedet, bliver mødt med stigende krav på de bløde parametre.

- Omkring brugen af antibiotika og antibiotiske vækstfremmere bliver svineproducenterne i Canada efterhånden mødt med strengere krav end hidtil.

- Der bliver også stillet flere krav om at sænke miljøbelastningen, både i Canada og USA, siger Orla Grøn Pedersen.

Men det er ikke nok, at konkurrenterne bliver mødt at krav, som de danske svineproducenter allerede har indpasset sig efter. Der skal mere til for at klare sig fremover.

Vi skal være skrappe

- Det er klart, at for at holde vores førerposition på de fem - seks bløde parametre, kan vi ikke bare stå stille.

- Så holder vi ikke den afstand, som vi har til vores konkurrenter, fastslår Orla Grøn Pedersen.

- Vi skal være skrappe til at finde løsninger på allerede kendte problemer og problemer, der opstår fremover.

- Der kan jo også opstå uforudsigelige problemer, hvor vores "danske model" kommer os til stor gavn.

- Som et eksempel på at se fremad - eller kald det rettidig omhu - er vores store forskningsprojekt sammen med kineserne, hvor svinets genom bliver sekvenseret som det første husdyr i verden, fremhæver han.

Projektet er et stort fælles kinesisk-dansk projekt med deltagelse af Danmarks JordbrugsForskning og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt Landsudvalget for Svin.

- Udover en række andre forhold ser vi en klar mulighed for, at dansk svineavl og dermed dansk svineproduktion, som de første og foreløbige eneste i verden kan anvende teknikker, der kan forbedre vores grise, specielt indenfor immunitet, adfærd og forhåbentlig spise- og kødkvalitet, siger Orla Grøn Pedersen.

- Vi forventer naturligvis at patentere nogle af de mest interessante resultater til gavn for den danske svineproduktion.

Orla Grøn Pedersen Det er det største forskningsprojekt de danske forskningsinstitutioner og landbruget nogensinde har haft med udlandet med en totalramme på ca. 200 mio. kr. med en fifty-fifty deling mellem Kina og Danmark.

- Vi er endog meget glade for, at det ikke er vores konkurrenter, der sidder med ombord i det her projekt i stedet for os, siger Orla Grøn Pedersen.

Andel er styrke

- Det er også en styrke, at svineproducenterne selv ejer slagterierne og dermed selv kan beslutte tiltag som for eksempel at ophøre med brugen af antibiotiske vækstfremmere og dyrevelfærdsinitiativer, nævner Orla Grøn Pedersen.

Han forklarer, at den danske dyrevelfærd i svineproduktionen er langt fremme i forhold til andre lande omend EU-lovgivning nu bliver strammet op .

Har det været en fordel for dansk svineproduktion at være foran de øvrige lande med hensyn til dyrevelfærd – eller har det kun være bøvl?

- For en stor del har det kun være besvær, men alligevel er der fordele ved at være foran, som vi har været det. Men det er svært at give konkret svar på spørgsmålet, erkender Orla Grøn Pedersen.

- Som Peter Gæmelke siger det, så skal vi være et hestehoved foran, men ikke to. Det kan vi gøre med Landsudvalget for Svins dobbelte strategi, hvor effektivitet og de bløde parametre går hånd i hånd.

Nye EU-lande ingen trussel

Bliver svineproduktionen i de kommende 10 EU-lande en trussel mod produktionen i Danmark?

- Jeg kan slet ikke forestille mig, at det bliver en trussel de første mange år. Man skal tænke på, at de har helt anderledes forhold at arbejde under.

- Blandt andet er sammenhængen mellem producenter og slagterier ikke nær så god.

Hvad med udenlandske producenter og herunder også danske, som slår sig ned i de nye EU-lande?

- Der er selvfølgelig muligheder for de dygtige, men ikke i en grad, så det bliver en trussel mod vores hjemlige produktion, svarer Orla Grøn Pedersen.Foto