Abonnementsartikel

Dansk Familielandbrug har åbnet en fødevareportal, hvor man kan købe mad direkte hos landmanden

Cirka 250 familielandbrugere har allerede tilsluttet sig fødevareportalen www.landkoeb.dk, som officielt åbnede 6. august.

På hjemmesiden, der er etableret af Dansk Familielandbrug, er det muligt for forbrugerne at handle direkte med de landmænd, som har tilsluttet sig portalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En fælles holdning bag portalen er, at ægte forædlede fødevarer smager af det, de skal smage af – hverken mere eller mindre. Og så skal produktionen kunne tåle et besøg af den enkelte forbruger.

Der er også lagt op til, at forbrugerne i vid udstrækning kan købe produkterne på den måde og i den form, de selv ønsker det, fremhæver Familielandbruget i en pressemeddelelse.

Prispolitikken skal være gennemskuelig, men priserne ikke nødvendigvis billigere end i supermarkedet. For ideen er at satse på kvalitet og individuel tilpasning frem for massetilbud.