Abonnementsartikel

Den britiske regering vil fremme den hjemlige økologiske produktion - og det kan ramme den danske økoeksport

Kom op på mærkerne hvis markedsandele skal beholdes. Sådan lyder rådet, efter den britiske regering har besluttet, at de hjemlige økologiske landmænd skal have mere medvind i form af direkte tilskud, skatterabat og favorable lånevilkår.

I dagens Storbritannien kommer cirka 70 procent af de økologiske produkter fra udenlandske landmænd, og heraf har de danske en pæn bid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu er det den britiske regerings intention, at kun 30 procent af markedet skal stamme fra udlandet, mens resten skal produceres nationalt.

Briterne vil forsøge at kopiere den hollandske model, som blandt har indeholdt en investering siden 1995 på ikke mindre end 12 milliarder kroner i at fremme økologien fra jord til bord, skriver Børsen.

Det britiske marked for økologiske produkter er i adskillige år vokset med 30 procent årligt, men denne vækstrate ser nu ud til at falde til cirka 20 procent.

Den britiske plan indeholder i første omgang støtte til landmændene på 1,8 milliarder kroner over de næste fem år – og hertil kommer et senere forslag om skattelettelser.