Esben Christensen var blandt de første, der kom til Rumænien efter murens fald og så de elendige forhold for fattige børn. Rumænien fik i årene efter en del nødhjælp, men det var ikke nok for Esben Christensen:
- At give nødhjælp er som at lade vandet i bukserne på nordpolen, det luner kun meget kort tid. Det nytter ikke noget, at uddele Nutella og Cowboybukser, når det er grundlæggende forandringer, der skal til, konstaterer Esben Christensen.
Esben Christensen har noget at have sine holdninger i. Han har taget skridtet fuldt ud og med et kristent udgangspunkt valgt at vie sit liv til at hjælpe rumænske unge på fode igen.
Sammen med hustruen Renate driver han en maskinstation i Rumænien med en ældre, men velfungerende maskinpark, der blandt andet tæller to FAHR mejetærskere fra 1944 og 1966, en 25hk Deutz traktor fra 1958 og en 80hk fra 1978. Hertil kommer en kartoffelilæggemaskine fra 1958.
Selv om Esben og Renate Christensen arbejder med maskinstationen uden at søge nogen personlig vinding, er det helt centralt, at der skal være overskud.
- De ydelser, vi giver til bønderne, er ikke gratis, og faktum er, at både bønderne og vi tjener på alt, hvad vi laver. Og samtidig kan vi give de unge ansatte en, efter rumænske forhold, stor månedsløn på 900 - 1.200 kroner, siger Esben Christensen.
Et land i fattigdom
Angst, frygt og mistillid mellem mennesker var kernen i Rumæniens kommunistiske diktatur. Det medførte, at de mest sårbare mennesker i samfundet blev totalt ladt i stikken.
- Vi havde i starten valgt at hjælpe enker med hjemmeboende børn. Hvis vi hjalp enkerne med deres landbrug, kunne vi forhindre, at børnene kom på børnehjem, fordi enken var blevet selvforsørgende, fortæller Esben Christensen.
Parret kan fortælle mange forfærdende historier fra Rumænien, blandt andet om et hjem, hvor børnene i en familie havde spist pudset mellem murstenene på grund af sult. Enken fik hjælp til markarbejdet og kunne efter ganske kort tid brødføde sine børn, give dem tøj på kroppen og sende dem i skole. Den onde cirkel var brudt.
Det er nu langt fra kun enker, der bruger Esben Christensens maskinstation. Efterhånden udgør arbejdet for enkerne blot mellem 10 og 20 procent, mens de omkringliggende bønder står for resten. Alt i alt klarer fem til otte unge i alderen 14 - 20 år jobbet med op til 300 ha markarbejde på en sæson.
Hverken Esben eller Renate Christensen lægger skjul på deres kristne baggrund. De mener at den kristne tro skal vise sig i hverdagen.
- Vi giver de unge en mulighed for at gøre noget for sig selv og for andre gennem arbejdet her på maskinstationen. Vi kombinerer arbejdet med samtaler om kristne nøglebegreber som ærlighed, kærlighed og tilgivelse, som de unge kan bruge i deres vej mod en anden tilværelse, fortæller Renate Christensen.
Majsensilage ren magi
Vi gør som vi plejer. Det er et udsagn Esben og Renate Christensen støder på igen og igen i Rumænien, der er bare ingen, der tør stille spørgsmål og prøve nye veje.
- Det første år vi hjalp bønderne til at fodre køerne med majsensilage, blev vi af det lokale bystyre beskyldt for at lyve. De troede, jeg i smug fodrede køerne med korn. Køerne tog nemlig 150 - 160 kg på i løbet af vinteren. Det var helt uhørt. Men efter et af bystyrets medlemmer selv fodrede sine køer med majsensilage, måtte han modstræbende indrømme, at det virkede. Den form for majsensilage han kendte stank fælt, fortæller Esben Christensen.
Han kan ryste mange af den slags eksempler ud af ærmet og vover det postulat, at et år på en landbrugsskole i Danmark giver større relevant viden, end en rumænsk professor inden for landbrug har samlet gennem et helt liv under kommunismen.
- Under kommunismen var det rigtige det, som partiet fortalte. Forstået sådan, at det partiet havde besluttet, altid var det rigtige. Det giver sig udslag i, at der stadig ikke er nogen, der tør noget nyt, siger Esben Christensen.
Derfor sætter ægteparret særlig stor pris på at arbejde med unge mennesker, fordi det endnu er muligt at ændre deres tro på at initiativ belønnes.
Maskinstation med vokseværk
Esben Christensen har haft så stor succes med maskinstationen, at alle maskiner, transport, told og moms blev betalt tilbage indenfor fire år.
Med tiden er der kommet forskellige knopskydninger. Det er blandt andet blevet til opstart af et træværksted, et elektronisk værksted og bevarelse af en vulkaniseringsvirksomhed.
Gødningssituationen i Rumænien er meget vanskelig. Derfor er det sidste skud på stammen af projekter et ammoniakprojekt, der til næste forår, med to komplette ammoniak systemer, skal leverere kvælstof til trængte marker. Sammen med en ældre istandsat traktor skulle maskinstationen fra næste år kunne nå helt op på 1.000 ha markarbejde på en sæson.
Men her standser familien Christensens ambitioner ikke.
- Vi håber på at kunne finde en dansk samarbejdspartner, der kan se mulighederne i at være repræsenteret i Rumænien eller have en form for produktion i landet, siger Esben Christensen.
Han understreger, at motivet ikke skal være velgørenhed, da det kan være særdeles rentabelt at bruge rumænsk arbejdskraft:
- Det gode ved at starte en produktion i Rumænien er, at man får en dobbeltgevinst. Dels får man produceret billigere varer, og samtidig give man en håndsrækning til at få en ny generation af unge der vil tage imod ansvar frem for korruption, siger Esben Christensen.
