Abonnementsartikel

Dyrlægeforeningen anklager regeringen for at skade det veterinære beredskab med sine forslag om besparelser på fødevareforskningen og kontrollen

- Fødevaresikkerheden er død.

Så markant lyder udmeldingen fra Den Danske Dyrlægeforenings formand, Per Thorup, som mener, at der ikke er sammenhæng imellem regeringens finanslovforslag og fødevareministerens udmeldinger om, at fødevaresikkerheden ikke må sættes over styr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den skarpe reaktion fra dyrlægerne skyldes regeringens forslag om at bevillingerne til Fødevaredirektoratet skal reduceres med 140 millioner kroner over de kommende tre år, hvilket ifølge dyrlægeformanden svarer til 22 procent af direktoratets bevillinger og en reduktion af medarbejderstaben med 12 procent.

Han mener, at det er naivt at tro, at så store besparelser ikke vil have indflydelse på fødevaresikkerheden og det veterinære beredskab.

- Indsatsen vil få et skud for boven med så horrible besparelser, siger han.

Også mindre forskning

Desuden angriber Per Thorup, at Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring også rammes af regeringens sparekniv, idet instituttets bevilling skal beskæres fra 55 til 11 millioner kroner frem til 2006.

Han betegner instituttet som en vigtig brik i kampen for at opretholde Danmarks høje stade inden for fødevaresikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slagterier til modangreb

Dyrlægeforeningens anklager mod regeringen har fået Danske Slagterier til at gå til modangreb.

- Dyrlægeforeningens udmelding om risiko for fødevaresikkerhed er uden holdi virkeligheden, lyder det fra Danske Slagterier.

- Dyrlægeforeningens formand taler mod bedre vidende, når han hævder, at fødevaresikkerheden er død. Det er vore medlemsvirksomheder, som er ansvarlige for fødevaresikkerheden, og den har vi absolut ikke i sinde at svække en tøddel på. Vi vil fortsat være verdensmestre inden for fødevaresikkerhed, siger veterinærdirektør Erik Bisgaard Madsen, Danske Slagterier.

Han fastslår i øvrigt, at der er behov for at dobbeltkontrollen på virksomhederne afskaffes, og at en modernisering af kødkontrollen kan og skal give besparelser.

Slagterier betaler

- Det er slagteribranchen, som betaler for alle det offentliges kontroludgifter, som totalt når op i omkring 275 millioner kroner om året, hvilket svarer til godt 13 kroner pr. slagtet gris. Hertil skal lægges branchens udgifter til salmonellahandlingsplanen, som årligt løber op i 60-70 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nuværende kødkontrol virker gammeldags og bureaukratisk, og er urimelig dyr. En moderniseret kødkontrol skal fokusere på nutidens problemstillinger, og ikke på forhold, som for længst er blevet uaktuelle, siger Erik Bisgaard Madsen.