Abonnementsartikel

Europæisk premiere for nummer fire i serien af minilæssere

Det blev til en vaskeægte europapremiere, da virksomheden IH Maskiner fra Blommenslyst onsdag rullede en ny minilæsser fra britiske Belle ind på HI-messen i Herning. De tre allerede ankomne i serien af minilæssere har fået henholdsvis en store- og lillesøster.

I forvejen bestod Belle-serien af minilæssere af tre muligheder, og Belle 751 klemmer sig så ind mellem de to største mini"er. Næsten uset, for 751 ligner resten af familien på en prik. Blot er dimensioner og kapacitet anderledes. Designet er videreført fra de andre modeller, der er tale om samme hydrauliske system, og som de øvrige Belle minilæssere, er 751 udstyret med en Yanmar-motor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også instrumenteringen er stort set identiske med resten af familien, fordi den britiske virksomhed simpelthen har så gode erfaringer, at der ikke har været anledning til ændringer.

Passende skovl

751 har en løftekapacitet på 510 kg, mens tipkapaciteten er 1020 kg. Når det drejer sig om løft, er brydekapaciteten 984 kg, og med skovl 1120 kg. Maskinens arbejdsvægt er 1700 kg. En af de interessante dimensions-forskelle i forhold til de øvrige modeller er skovlmålet på 137 cm. Hidtil har springet været fra 120 til 150 cm, og det var for stort, mente ingeniørerne hos Belle Engineering.

Hjulstørrelsen på den nye i familien er 15 tommer. Lillesøster ruller på 13 og storesøster på 16,5 tommer hjul.

Direktør Ib Hansen fra IH Maskiner havde i øvrigt sikret sig kvalificeret præsentation af den nye Belle-maskine på HI-messen. Han havde hentet salgs- og servicechef Anthony Gips fra Belle-fabrikkerne i England en tur til Herning for at sende minilæsseren ud i Europa.bjm