Abonnementsartikel

Kleber Fitker er navnet på et nyt 70-serie dæk, hvor der er lagt vægt på komfort og trafiksikkerhed

Øget behov for transport og større forståelse for de skader, som tunge køretøjer kan forvolde på landbrugsjorden, skærper kraven til traktorers dækmontering. De skal være komfortable på vejen og have gode egenskaber i marken. Derfor er markedet for standarddæk i de seneste år faldet med cirka 13 procent, og samtidig er markedet for lavprofildæk steget med næsten 20 procent.

For at imødekomme landbrugets krav introducerer Kleber nu et nyt 70-serie dæk med navnet Fitker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Komfort og sikkerhed

Fitker er et slangeløst dæk, som er udviklet til traktorer fra 60 – 210 heste og har ens loadindeks ved 40 og 50 km/t, uden at dæktrykket skal øges.

- Den brede trædeflade og det nye design giver dækket en stor slidstyrke, og samtidig er længere og mere buede klodser med til at give en mere komfortabel kørsel på landevejen, siger Lars Skov-Andersen, Michelin, som importerer dækket til Danmark.

I marken har Fitker arvet Topkers gode egenskaber. Det vil sige, at dækket har et godt bid og er i stand til at holde sig selv ren under selv meget vanskelige forhold.

- Opbygningen med de fleksible sider tillader dækket at arbejde, og sammen med den brede trædeflade giver det dækket en stor bæreevne og dermed mindre risiko for beskadigelse af strukturen i jorden, siger Lars Skov-Andersen.Foto