Mange traktordæk duer ikke. De revner og kan ikke holde, lyder det ofte fra landmænd og maskinstationer. Men hvorfor dur de ikke, og hvorfor kan de ikke holde?

Det er der et meget enkelt svar på, siger Karsten Jensen, teknisk konsulent hos Goodyear – de har været overbelastet på én eller anden måde, og vel at mærke ikke med nogle ganske få procent, som når færdselspolitiet kontrollerer lastvogne, men ofte med tocifrede procenter og helt op til det dobbelte af, hvad de er konstrueret til at bære.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I halvandet år har Karsten Jensen rejst landet tyndt, for at løse forskellige dækproblemer for Goodyear, og i det følgende giver han anvisninger på, hvordan de mest basale problemer kan undgås eller løses.

Kunderådgivning er nødvendig

Når en landmand køber ny traktor diskuterer forhandler og kunde ofte størrelse, udstyr og pris. Allerede her mener dækspecialisten, at kæden hopper af.

- I alt for mange tilfælde er forhandleren ikke klar over, hvilke opgaver traktoren skal løse ude hos kunden. Skal den køre med bugserede redskaber uden ret meget vægtoverføring, eller skal den køre med tunge ophængte redskaber og en 25 kubikmeter gyllevogn?

- Kun ved at sætte sig ind i, hvilke redskaber kunden har til rådighed, kan sælgeren rådgive kunden optimalt med hensyn til traktorstørrelse og dækvalg, siger Karsten Jensen.

Ikke plads til redskaber

I sit daglige arbejde har dækkonsulenten været udsat for en fabriksny traktor, hvor der kun var mulighed for at lægge 1.300 kg på trækbommen, hvis ikke bagdækkene skulle overbelastes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Traktoren var fra fabrikken monteret op med ballast, som om den skulle trække en bugseret harve på de amerikanske eller canadiske stepper og en dækstørrelse med et load-indeks, der stort set kun var i stand til, at bære traktoren med ballast.

- Når en sådan traktor havner her i landet, hvor der er tradition for at lægge stor vægt over på trækkrogen eller arbejde med store, ophængte redskaber, kan det næsten kun gå galt.

- Den situation burde sælgeren have taget højde for og anbefalet køberen at få traktoren hjem med en hjulstørrelse, som var tilpasset de opgaver, traktoren skulle udføre.

- Når der opstår problemer med de underdimensionere dæk, ringer landmændene til os og beklager deres nød. Men er det dækfabrikantens skyld? – Jeg mener det ikke, siger Karsten Jensen.

Det samme gør sig gældende, hvis en landmand bytter sin 15 kubikmeter gyllevogen til en ny 20 kubikmeter, der måske lægger et betydeligt større tryk over på traktorens trækbom og dermed også bagaksel og dæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I et sådant tilfælde må det være sælgeren af gyllevognen, der har ansvaret for, at kunden bliver gjort opmærksom på, om dækkene på hans traktor kan bære den nye vogn.

- Men igen ender Sorteper hos dækproducenten, der bliver beskyldt for at producere dæk, som ikke opfylder nutidens krav. Men reelt har producenten ikke haft nogen indflydelse på, hvilke dæk der er monteret på traktoren og hvor stor gyllevogn, der kobles efter. Kan det så være hans ansvar, spørger Karsten Jensen.

Ikke altid godt nok

Karsten Jensen opfordrer derfor købere af nye traktorer til at være mere bevidste om, hvilke dæktyper de får den nye traktor leveret med.

- Nutidens traktorer er ofte meget store, og med voldsomt mange hestekræfter. Den effekt skal overføres igennem dækkene, og når vi hertil lægger den belastning, som redskaberne lægger på traktorers bagaksel og dæk, kan det let gå galt.

- Samtidig udvikles der til stadighed større redskaber, og det er derfor ikke nok, at dækkene lige med nød og næppe honorerer de aktuelle behov. De skal gerne kunne køre adskillig tusinde timer, og i løbet af den tid kan der være skiftet redskaber mange gange, påpeger dækkonsulenten.