De indre danske farvande hærges endnu en gang af massivt iltsvind. Dyrelivet i et område på størrelse med Fyn er allerede gået til i iltfattigt bundvand og giftige gasser, og ifølge eksperterne har vi kun set toppen af isbjerget.

Sidste gang, det stod så galt til, var i 1997, hvor Mariager Fjord vendte bugen i vejret. Det år havde vi også en ekstrem varm, solrig og vindstille sommer – og ligesom i år var foråret dengang også præget af store nedbørsmængder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne ulyksalige kombination af vind og vejr er mere, end de sårbare indre fjordområder kan klare.

I stedet for at diskutere skyld, er det – ud fra et lystfiskersynspunkt – meget mere interessant at give et bud på, hvordan risikoen for iltsvind i især de indre lukkede farvande som for eksempel Mariager Fjord eller Vejle Fjord kan reduceres.

Kun få naturlige vandløb tilbage

En stor del af kvælstoffet, som er skyld i problemerne i fjordene, bringes med vore vandløb ud i saltvandet.

Tidligere var de mere end 40.000 km naturlige vandløb, som findes i Danmark, bugtede. I dag er mere end 96 procent af vandløbene blevet kanaliseret.

Svingene forvandt, og åen blev ofte både gjort dybere og bredere. Før de massive indgreb, som blev påbegyndt for mere end 100 år siden, bremsede de mange sving og lavvandede områder vandet på dets færd mod havet, så det ind i mellem løb ud over engarealerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næringssaltene blev så omsat af bakterier i jordbunden eller blev brugt af planter på engen.

Når åens vand nåede ud i fjordene, var mængden af kvælstof så reduceret, at det ikke gav ophav til de store problemer ude i det marine miljø.

De gødskede enge blev brugt til husdyrhold eller græsproduktion, og miljøet var i balance.

Situationen er en noget anden i dag, hvor driften er intensiveret betragteligt. Men måske ligeså vigtigt er det, at kun fire procent af de 40.000 km vandløb har bevaret sine sving og dermed en optimal selvrensende effekt.

Fremtidige problemer i ådalene

Om vi ønsker det eller ej, så kommer der de kommende år til at ske ændringer i ådalene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Følgende tre forhold får stor indflydelse på driften af de vandløbsnære arealer:

Permanente løsninger findes ikke

Det er med ovenstående viden ikke svært at spå om vedholdende problemer med at holde landbrugsjord, der ligger i umiddelbar nærhed at vandløb, så tørre, at de kan give et ordentligt afkast.

Og de fremtidige momentvise oversvømmelser af ådalene, som er et resultat af kombinationen af jordsætninger og de meget større nedbørsmængder, lader sig næppe på længere sigt løse gennem nye dræninger og yderligere uddybning af vandløbene.

At eventuelle indgreb desuden vil skade dyrelivet – der i forvejen i mange vandløb ikke har det for godt – er uomtvisteligt. Men de vil også forringe åernes selvrensende effekt med risiko for forøget udvaskning af næringssalte til følge.

Genskab balancen i ådalene

Siden sidst i 1980"erne er der brugt milliarder af kroner på rensning af spildevand fra by og industri. Hvad med om vi gennem de næste 15 år bruger milliarderne på at genskabe balancen i ådalene?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden for få år vil disse mere eller mindre vandlidende arealer alligevel være alt for besværlige at opdyrke, så hvorfor ikke tage skridtet nu, og overalt få reetableret naturens eget renseanlæg?

Kombineret med en mindre intensiv drift i ådalene – naturligvis med kompensation til de berørte landmænd – vil det kunne betyde en stor reduktion i udvaskningen af kvælstof. Den dag, hvor vi ikke længere behøver at frygte et vådt forår, der efterfølges af en skøn sommer, ligger måske alligevel ikke så langt ude i fremtiden…?Citater:"…ifølge eksperterne har vi kun set toppen af isbjerget."" …kun fire procent af de 40.000 km vandløb har bevaret sine sving…"