Gunver Bennekou er vant til at leve med, at hun og landbruget har forskellige meninger. Sådan var det i de ni år, hun ledede Miljøstyrelsens kontor for godkendelse af pesticider, og sådan er det også nu, hvor hun i halvandet år har været direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

- Et pesticidkontor har mange dialoger med landbruget, som nok ønsker sig flere pesticider, end vi efter vores kriterier kunne få igennem til en godkendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var ikke skærmydsler, men meningsforskelle, og det er der også mellem landbruget og Danmarks Naturfredningsforening i nogle sammenhænge, forklarer Gunver Bennekou.

Et af de punkter, hvor meningsforskellen er til at få øje på, er udslippet af næringsstoffer fra landbruget. Men det gælder også et område som brugen af pesticider, adgang til naturen og i den store, folkelige forening med hjemadresse på Østerbro i København, mangler man også at se dele af Wilhjelm-planens forslag blive gennemført i praksis.

Ikke noget mod landbruget

Gunver Bennekou påpeger, at der er mange paralleller mellem den måde, Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening ser landbruget på.

- Landbruget ønsker udvikling af deres erhverv, myndighederne ønsker også udvikling men med miljøhensyn, og det er lidt den samme vinkel, man har i Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi har ikke noget mod landbruget, men vi ønsker et landbrug, som er i bedre samklang med naturen, forklarer Gunver Bennekou.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I praksis vil det sige et landbrug, hvis produktion ikke har den samme negative indflydelse på naturen som nu.

- Der er ingen tvivl om, at den fordampning af ammoniak, landbruget har nu, påvirker vores hede- og moseområder. Det vil sige al vores næringsfattige natur.

- Udfra en naturbetragtning bør man nedsætte det udslip. Om det så skal ske ved etablering af bufferzoner eller ved andre virkemidler, er ikke vores sag.

Vil påvirke udviklingen

Gunver Bennekou peger her på, at forskellen på en organisation og en myndighed er, at sidstnævnte skal lave reglerne, mens en græsrodsorganisation prøver at påvirke udviklingen.

- Som organisation skal man have sin overbevisning med sig, og det skal man også som myndighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det er myndigheden, der sætter punktummet, forklarer Gunver Bennekou.

Sidder mellem interesserne

- Som myndighed, hvor jeg sad tidligere, sidder man mellem landbruget, pesticidindustrien, de grønne interesser og politikernes interesse i at tjene penge til landet.

- I Danmarks Naturfredningsforening har vi det ikke sådan, at vi ønsker landbruget nedlagt. Omvendt er det heller ikke vores mission at sige, hvor meget landbruget skal tjene. Det må politikerne tage sig af.

- Vi skal se på naturønskerne.

Venter på udspil

Hvordan har I det med Wilhjelm-udvalgets rapport, som der stort set har været stille om siden offentliggørelsen og den nuværende regering kom til roret?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi håber ikke, at udvalgets forslag er faldet. Regeringen mangler stadig at komme med en plan for biologisk mangfoldighed, som den har lovet.

Danmarks Naturfredningsforening har i den forbindelse haft møder med såvel fødevare- som miljøministeren udover en generel dialog med politikerne på Christiansborg.

Gunver Bennekou påpeger, at regeringen havde lovet, at de foranstaltninger i Wilhjelm-udvalgets anbefalinger, der var "gratis", ville komme inden sommerferien i år.

- Det sagde Mariann Fischer Boel til os, men vi har ikke erindret hende om det, da vi godt ved, at Danmark har formandskabet i EU her i sidste halvår af 2002.

- Men vi forventer, at det dukker op i sammenhæng med finansloven for 2003,og der kommer nok også nogle initiativer, som er forbundet med omkostninger, siger Gunver Bennekou.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og det er vigtigt at diskutere, hvad det koster at gennemføre forslagene hver for sig.

Med hensyn til de bufferzoner, som Wilhjelm-udvalget foreslog i forbindelse med følsomme naturområder, har Danmarks Naturfredningsforening også en holdning.

- Der er jo ingen, der siger, at bufferzonerne slet ikke skal rumme landbrug. Man skal bare ikke have udledning af kvælstof fra brug af handels- eller husdyrgødning, mener Gunver Bennekou.

Brug tålegrænser

Har Danmarks Naturfredningsforening en holdning til størrelsen af husdyrproduktionen?

- Vi har en opfattelse af, at man skal starte med naturens tålegrænser. Altså se, hvor mange husdyr der kan være uden unødige belastninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det afhænger så af produktionens størrelse, af den anvendte produktionsteknologi og en række andre forhold.

- Men vi ønsker en natur med større kvalitet, end den har i dag, understreger Gunver Bennekou.

Hun påpeger også, at diskussionen om vandmiljøplan III samt andre tiltag, der begrænser landbrugets produktionsvilkår, skal tages udfra et hensyn til naturen.

- Det er ikke et mål i sig selv at nedsætte forbruget af for eksempel kvælstof.

- Men vi kan konstatere, at i dag er husdyrproduktionen i nogle amter i Jylland for stor. Her må man overveje, om det er brugen af moderne teknologi, der skal til eller en ændring af størrelsen på produktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser de store husdyrproduktioner som industriproduktion, og i miljømæssig henseende bør de derfor betragtes som sådan. Og det indbefatter krav om VVM-redegørelser.

- Man kan jo ikke have en landsby med en udledning svarende til knap 250 dyreenheder, uden der skal vurderes på de miljømæssige effekter.

- Så vi ser gerne en lavere grænse og i al fald ikke en højere grænse. Samtidig ser vi da gerne, at selve proceduren bliver afbureaukratiseret.

Pesticider skal nedbrydes

Når Gunver Bennekou ser tilbage på den måde, pesticiderne bliver godkendt på, har hun det fint.

- Men brugen af pesticider har nogle klare effekter. Når man for eksempel slår insekter ihjel på en mark, har det betydning for fuglelivet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men der er også effekter, som vi måske har svært ved at få øje på i dag. For 20 år siden kendte man ikke til hormonforstyrrende effekter, og for 30 år siden kendte man ikke til, at nogle stoffer ødelagde ozonlaget.

- Vi bliver som mennesker hele tiden klogere. Så der kan også komme negative egenskaber frem ved pesticider, som er godkendte. I den situation skal vi være hurtige til at reagere.

- Vi skal heller ikke godkende stoffer, som nedbrydes langsomt. De skal nedbrydes hurtigt for at kunne godkendes, mener Gunver Bennekou.

Derfor er hun også ked af, at dansk landbrug igen har fået lov til at bruge Reglone til nedvisning af kartofler.

Hellere økologi end gensplejsning

Et kommende hedt emne bliver den kommercielle brug af gensplejsede afgrøder.

- Det er vi ikke principielle modstandere af, men vi ønsker at vurdere den gevinst, man kan få ved den teknologi. Der er jo en risiko, vi delvis kender og delvis ikke kender.

- Dem må vi veje op mod hinanden, og vi må sige, at for eksempel en herbicidtolerant roe er uden samfundsmæssig gevinst. Jeg tror heller ikke, at der er idé i at lave herbicidtolerante afgrøder. Problemet har jo været, at det er den kemiske industri, som udvikler disse planter.

- I Danmarks Naturfredningsforening kan jeg ikke forestille mig nogen, som ønsker disse planter. Vi vil hellere have økologisk jordbrug, siger Gunver Bennekou.

Hun understreger, at brugen af gensplejsning inden for landbruget må komme an på vurderinger hen ad vejen omkring de konkrete forhold.

- Men de gensplejsede planter må ikke kunne krydsbestøve med andre planter, og for eksempel økologerne skal ikke selv sørge for at dække de omkostninger, der kan være ved, at andre landmænd dyrker gensplejsede planter.

Bedre adgang til naturen

Med regeringsskiftet blev Svend Aukens forslag om øget adgang til naturen skrinlagt.

- Miljøminister Hans Chr. Schmidt plejer at sige, at den rapport ligger ikke øverst i hans bunke.

- Det mener vi er ærgerligt, og vi finder, at det er utroligt vigtigt at sikre den danske befolkning mulighed for at komme ud at opleve naturen.

- Især er det et problem i forhold til private skove, og hvor man skal over landbrugsområder for at komme til naturområder.

- Så vi håber, at Hans Chr. Schmidt tænker sig om, så vi som danskere får lejlighed til at nyde naturen, lyder ønsket fra Gunver Bennekou.Foto