Abonnementsartikel

MaskinBladet har mere end 1.200 faste abonnenter på et dagligt nyhedsbrev - og 60.000 besøg om måneden på sin hjemmeside

Hvad er næste uges svinenotering? Hvad sker der i makskinbranchen? Hvor er kornpriserne på vej hen? Og hvordan blæser de politiske vinde?

Få svarene i din elektroniske postkasse hele året rundt fra mandag til fredag med et miks af historier fra ind- og udland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MaskinBladet laver hver dag løbende nyheder til internettet og sender en e-mail ud til alle, der har tilmeldt sig på www.maskinbladet.dk.

- Vores mål er at samle nyheder til både landmænd og følgeerhverv, så de er på højde med udviklingen både herhjemme og i udlandet, fortæller Niels Damsgaard Hansen, chefredaktør for MaskinBladet.

I øjeblikket modtager mere end 1.200 MaskinBladets nyheder på e-mail. Og så er det helt gratis.

- På redaktionen skriver vi nyheder om politik, erhverv, teknik og økonomi.

- Vi har gode kontakter til landbrugets virksomheder og de landmænd, der har erhvervet inde på livet. Derudover holder vi et vågent øje med såvel de danske som de udenlandske medier, der har en grundig dækning af landbruget, fortæller Niels Damsgaard Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyheder på to minutter

På forsiden af www.maskinbladet.dk kan man yderst til højre klikke sig vej for at blive tilmeldt det daglige nyhedsbrev.

Et klik og man bliver spurgt om navn og e-mailadresse. Du bestemmer her. hvilken vejrudsigt du ønsker skal følge med det daglige nyhedsbrev.

- I e-mailen kommer der tre til fire linier fra hver enkelt nyhed. Det gør det muligt at se hvad, der er sket inden for det seneste døgns tid på et til to minutter.

- Hvis der er noget interessant, klikker man blot på det link, der følger med, og så får man nyheden i sin fulde længde, siger Niels Damsgaard Hansen.

Penge og politik

På Christiansborg skriver en freelancejournalist for MaskinBladet og har dermed tæt kontakt med beslutningstagere og det politiske liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med vores kontakt til Christiansborg kan vi fortælle om politiske ideer og beslutninger, der tegner dagligdagen for landbruget. Hvad enten det er vandmiljøplaner eller andre tiltag, der påvirker landbrugets produktionsvilkår, siger Niels Damsgaard Hansen.

Landbrugets andelsselskaber samt en masse andre selskaber indenfor landbrugserhvervet udsender regnskaber og giver meldinger om fortid og fremtid. Her følger MaskinBladet med, og bringer nyheder, holdninger og fakta.

Og så er der selvfølgelig daglige vejrudsigter, med lokale og landsdækkende prognoser.

6.600 artikler om landbrug

Er der et emne, du godt vil vide mere om, er MaskinBladets hjemmeside et godt sted at lede.

Her er der aktuelle nyheder samt alle artikler, der er bragt i MaskinBladet siden 1997. Det bliver til mere end 6.600 artikler med fokus på landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har omkring 60.000 besøgende om måneden på vores hjemmeside, hvoraf mange kommer for at søge nyheder eller finde brugte maskiner.

- Med vores nyhedstjeneste ønsker vi at yde en service for landmænd og andre interesserede, som de ikke kan få andre steder, fortæller Niels Damsgaard Hansen.

Men hjemmesiden er også meget andet end nyheder.

Med Fagligt Forum, du finder på forsiden, kan du få svar fra specialister inden for blandt andet planteavl, svinehold, kvægbrug, jura, økonomi, maskiner og forsikring.

MaskinBladet har naturligvis også Danmarks mest omfattende database for brugte maskiner. Vi samler maskinforretningerne på et sted og har et udvalg på mere end 10.000 maskiner.