Utraditionelle forsøg inden for det økologiske jordbrug har sin egen adresse på www.eksperimenter.dk.

Hjemmesiden samler eksperimenter og udviklingsaktiviteter inden for det økologisk landbrug, med støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv

Artiklen fortsætter efter annoncen

På siden finder man projekter om blandt andet økologisk blødfoder til slagtekyllinger, sojadyrkning på Mors og økologisk forsøg med alternative sorter af vårhvede og vårbyg.

Det er blot et udpluk af de mange projekter, der er samlet på siden i en overskuelig og let tilgængelig form.

Inspiration og vækst

Hjemmesiden er produceret af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, og med internetservicen ønsker LØJ at sætte fokus på den underskov af ideer og eksperimenter, som trives på de økologiske landbrug.

Hovedvægten ligger på beskrivelser af eksperimenter inden for planteavl, men også forsøg inden for frugt, bær og grønt, kvæg, svin og fjerkræ er beskrevet.

Hensigten er at skabe grobund for nye projekter, og LØJ ønsker at hjemmesiden også kan skabe nye kontakter mellem økologiske landmænd, økologiske rådgivere og økologiske forskere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inspiration hentet i udlandet

En af inspirationskilderne for Landsforening Økologisk Jordbrug har været det internationale projekt Honey Bee Network.

Det projekt har udgangspunkt i den indiske organisation SRSTI, og formålet er at støtte opfindsomme græsrødder og iværksættere, som benytter økologiske metoder i deres arbejde.

Honey Bee Network bygger på principper om ansvarlig vidensdeling, og eventuelle indtægter skal komme dem, der har leveret informationerne, til gode.

Med det udgangspunkt rummer Honey Bee Network en database med mere end 10.000 eksempler på lokale eksperimenter.Skærmdump http://www.eksperimenter.dk/