Abonnementsartikel

CO2-afgiften svarer til en tilbagebetalingstid på 18 år

Dansk Industri (DI) foreslår, at investeringer i CO2-besparelser bør kunne modregnes i afgiftsbetalingen.

CO2-afgiften er omkring 100 kr. pr. ton CO2, og dermed har man et prisniveau herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis et biogasanlæg kan foretage CO2-reduktion billigere end en virksomhed, kan begge parter tjene på det.

Det er underordnet for DI, om CO2-besparelsen købes via investering i energibesparelser i Polen eller kommer fra et dansk biogasanlæg.

- Det danske CO2-reduktionskrav kan nås billigere, hvis man inddrager joint implementation og handel med CO2 (Kyoto-mekanismer, red.). Vi er ligeglade med, om der skal handles i udlandet eller i Danmark. Det er det billigste, der skal bruges, siger Niels O. Gram, energichef i DI.

Lille indtjening

Den endelige pris afgøres af udbud og efterspørgsel, og der skal også tages højde for (u)sikkerhed for levering af CO2-besparelser i hele kontraktperioden på for eksempel fem år, understreger Niels O. Gram.

Hertil svarer Landbrugsraadets Bruno Sander Nielsen, at landmanden vil tjene meget lidt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der ligger lidt i øget gødningsudnyttelse, siger han.

Problemet er, at det er svært at hive en driftsøkonomisk fordel hjem, selv om biogasanlæg er en god samfundsøkonomisk investering i form af omkostningsfri reduktion af drivhusgasser.

Bruno Sander Nielsen hæfter sig mere ved 250 kr./ton end 100 kr./ton som prisen for at reducere CO2.

Samfundet betaler 250 kr. pr. ton i CO2-reduktion, mens biogasfællesanlæg kan gøre det omkostningsfrit.