Planerne begynder for alvor at tage form for syv danskere, som er ved at etablere en stor svineproduktion i Ungarn.
Således har de syv danskere som omfatter svineproducenter, en inventarsælger inden for svinebranchen og den kommende driftsleder nu fundet den grund, hvor den kommende produktion skal etableres. Desuden er selve selskabskonstruktionerne på plads. Til sommer forventer de, at selve produktionen er oppe at køre.
- Det har været meget mere vanskeligt end forventet at finde det rigtige sted. Men nu har vi nogle grunde i Gadoros i det sydøstlige Ungarn, hvor vi kan opføre projektet, fortæller Morten Knudsgaard.
Den kommende driftsleder, Rene Prammann, har rejst rundt i Ungarn i mere end et halvt år for at finde det rigtige sted, som både sikrer gode adgangsveje, afstand til andre besætninger, så risikoen for smitte minimeres og afstand til byer, så generne på det omgivende samfund minimeres.
Etableret selskab
Det var også Rene Prammann, der i sin tid tog initiativet til projektet, fordi han gerne vil etablere sig som svineproducent i Ungarn. Han tog kontakt til svineproducent Kent Skaanning, som også er med i projektet.
Herfra blev kontakten til Morten Knudsgaard etableret. Han har erfaring fra svineproduktion i Polen gennem selskabet Poldanor og er i dag talsmand for projektdeltagerne i det ungarske projekt, der har etableret det fællesejede selskab Dan-Farm Holding A/S.
Dette selskab ejer et driftsselskab i Ungarn, Dan-Farm Hungary, som bliver kernen i svineproduktionen.
De øvrige stiftere af Dan-Farm Holding A/S er Morten Knudsgaards kone, Lone Kirsten Andersen, direktør Jan Christiansen, svineproducent Ole Rask Kappel og Hans Christian Jørgensen.
Det afslører en søgning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database, hvor den slags oplysninger er offentligt tilgængelige.
- Vi forventer, at der kommer er par stykker yderligere med, men vil gerne holde det som en lille familie, for sjælen skal være med i det, siger Morten Knudsgaard.
Flere grunde
Der er forskellige årsager til, at ejerne af Dan-Farm Holding har ønsket at kaste sig over det ungarske marked.
- Rene ønskede at tage til Ungarn på grund af sin ungarske kæreste. Vi andre så på, hvordan Ungarn så ud som et marked. Og det ser interessant ud, konstaterer Morten Knudsgaard.
Det begrunder han med manglen på svinekød i Ungarn kombineret med de store, moderne slagterier, som de seneste år er blevet opført takket være tilskud fra EU.
- De har slagterier, der kan producere til hele verden, men mangler råvarerne, siger Morten Knudsgaard.
Ungarn har tidligere produceret otte mio. svin, men er nu nede på fem mio. styk.
- De har en høj veterinær status, så de kan eksportere til USA, Japan og så videre, siger Morten Knudsgaard.
Godt bytteforhold
Han ønsker ikke at komme ind på økonomien i projektet, men fastslår, at det overordnet set ser fornuftigt ud.
- Økonomien holder vi tæt ind til kroppen. Men Ungarn har utroligt store arealer med korn, majs og solsikker samt en smule med sojabønner. De har kornoverskud. Og de ligger midt i Europa langt fra havne, så det er dyrt at transportere kornet væk.
- Så korn er væsentligt billigere end i Danmark, og svineprisen er væsentligt over vores. Når bytteforholdet mellem foder og svinekød er attraktivt, er det et godt sted at placere sig, siger Morten Knudsgaard.
Et godt bytteforhold gør det dog ikke alene.
- Det er vigtigt, at have en mand på stedet, som kan gennemføre projektet. Så det er godt, vi har Rene Prammann, konstaterer Morten Knudsgaard.
Samtidig understreger han, at bytteforholdet skal holdes op imod omkostningerne ved at operere i udlandet.
- Selskabsetablering, løn til en mand vi sender derned, revisor, advokat med videre: Der er mange omkostninger, som skal betales, inden man er i gang med den egentlige investering i produktionsapparatet, siger Morten Knudsgaard.
Ikke som i Polen
For efterhånden 10 år siden var han med til at etablere et lignende projekt i Polen via selskabet Poldanor, men Morten Knudsgaard mener ikke, at man kan sammenligne Polen og Ungarn.
- Der er stor forskel. Vi troede, at vi kunne finde et kooperativ i Ungarn, som vi kunne renovere og bruge til en effektiv produktion. Men sådan er det ikke.
- Ungarn har tradition for svineproduktion, så staldene er gamle. De er ikke til andet end et kys med en gummiged. Dermed er der tale om en barmarks-investering, siger Morten Knudsgaard.
Da Poldanor blev etableret i Polen, var grænserne netop åbnet.
- Alt kunne fås for ingen penge, bare de fik arbejdspladser. Sådan er det ikke i dag. Det koster at købe grunde til at bygge på. Så der skal mange flere penge på bordet nu, end da vi startede i Polen, siger Morten Knudsgaard.
Dan-Farm Holding forhandler da også med IØ-fonden om finansieringen af projektet, men det endelige svar er endnu ikke kommet herfra.
1.000 søer
På den grund, som Dan-Farm Holding har udset sig, er der administrationsbygninger, bolig og få andre landbrugsbygninger.
- De fleste af dem river vi ned. Derefter skal projektet bygges op fra bunden på en bar mark, siger Morten Knudsgaard.
I første omgang etableres en produktion på 1.000 søer med slagtesvin som en multi-site-produktion.
- Vi har planlagt, at der skal udvides på sigt, når det er kørt ind. Vi vil dog ikke lægge os fast på, hvor stort det skal være. Vi har nogle interne planer, men tiden må vise, om omkostningerne holder, siger Morten Knudsgaard.
Omkostningerne til selve byggeriet af produktionssystemet er p.t. ved at blive undersøgt. Prisen for en amerikansk pakkeløsning bliver holdt op imod, hvad det koster at få det lavet lokalt.
Vil selv blande
Rent lovgivningsmæssigt forventer Morten Knudsgaard ikke, at der bliver de store fordele ved at producere grise i Ungarn.
- De lægger sig op af EU, fordi de gerne vil med i EU. Når vi taler gyllehåndtering, har Ungarn ikke så mange regler, men her vil vi som minimum leve op til EU-krav, forklarer Morten Knudsgaard.
Dan-Farm Hungary ejer kun byggegrundene og et areal på 13 hektar. Derfor skal der laves gylleaftaler med det lokale kooperativ, som har rigeligt med jord.
Udlændinge må ikke eje jord i Ungarn, før de har boet i landet i tre år. Jordpriserne er ellers stadigvæk lave i den østlige og sydøstlige del af Ungarn.
- I den vestlige del er østrigere gået ind og har sat sig på jorden. Der er priserne forholdsvis høje. Men i den østlige og sydøstlige del af landet er priserne det halve eller en tredjedel af priserne i den vestlige del, siger Morten Knudsgaard.
Foderet bliver blandet på bedriften, og kornet hertil købes hjem.
- Vi laver eget blanderi, så der er kontrol over fodersiden. Kornet køber vi i høst, så der er hånd over, hvordan det bliver opbevaret. Vi vil helst være fri for selv at stå for planteavl, når kornet er så billigt, siger Morten Knudsgaard.
Giver muligheder
Selvom der er en større risiko ved at gå ind i projekter i udlandet, kan Morten Knudsgaard godt forestille sig, at han vil gå med i lignende projekter fremover.
- Men risikoen er større, og det er så op til den enkelte, hvor meget han vil satse. Jeg sætter ikke mere i det, end at jeg kan tåle at tabe det. For det kan ske, at man taber det hele, siger Morten Knudsgaard.
Grunden til, at udlandet trækker, er de snærende bånd i Danmark.
- Mulighederne er udtømt med lovgivningen og den produktionsstørrelse, der er i Danmark. Og jeg er ikke så gammel, at jeg er klar til at gå på pension. Så der skal ske udvikling, hvis ikke der skal ske afvikling, og det er mere attraktivt i udlandet, siger Morten Knudsgaard.
Flere på spring
Om frygten for at hive andre lande med lavere produktionsomkostninger op på Danmarks niveau rent vidensmæssigt, siger han:
- Vi skal passe på med at tro, at vi er verdensmestre og de eneste, som kan producere grise. Sådan er virkeligheden ikke.
- Virkeligheden er, at vi har rejst meget og set, hvordan andre gør og brugt det. Og tager vi ikke til udlandet og gør nogle ting, så er der bare andre, der gør det, siger Morten Knudsgaard.
Og andre danske svineproducenter er da også klar til at kopiere Dan-Farm Holding.
- Mig bekendt er der ikke andre danskere, der er ved at etablere en større svineproduktion i Ungarn.
- Men vi har mærket en stor interesse både for at komme med i projektet og fra rådgivere. For man forventer, at flere vil gøre som os, siger Morten Knudsgaard.Foto1:
