Abonnementsartikel

Inden længe vil det være muligt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder på de danske marker, og spørgsmålet er, hvordan man undgår at sprede uønskede gener til andre planter

Den politiske tænkepause er ved at være slut, revideret EU-lovgivning på vej, og Danmark kan ikke længere afvise dyrkningen af GM-afgrøder.

Ikke helt uventet blev Fødevareministeriet rodet ind i debatten om håndtering genmodificerede planter på danske marker – et anliggende som normalt hører hjemme i Miljøministeriet, da Folke-tinget 29. maj i år vedtog lov om ændring af lov om miljø og genteknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heri hedder det blandt andet, at: "Fødevareministeren fastsætter regler, der inden for EU-lovgivningens rammer stærkt begrænser spredningsrisikoen til andre marker, herunder økologiske marker."

En anbefaling skal ligge klar inden udgangen af 2002, og det skaber en masse arbejde i ministe-riet på kryds og tværs af institutioner. Dyrkningen af GM-planter kan snart blive en realitet i Danmark - men hvor og hvordan skal de dyrkes?

Økologerne har helt og holdent taget afstand fra genteknologien – de vil ikke have GM-planter eller gener på deres marker. Landbrugets organisationer er derimod mere afventende. De vil på den ene side ikke afskrive muligheden for at dyrke GM-afgrøder og på den anden side respekterer de forbrugernes skepsis over for teknologien, afgrøderne og den mad generne måtte ende i.

Helt åbent udfald

- Fødevareministeren har besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder. Arbejdet med strategien skal ske i åbenhed og dialog med alle interesserede parter, fortæller chefkonsulent i departementets plante- og miljøkontor, Jette Petersen.

- Ud over en faglige udredning om spredningsproblematikken skal de juridiske problemer af-dækkes, og de forskellige virkemidler beskrives så som dyrkningsafstande og intervaller for rele-vante afgrøder. Denne faglige udredning skal danne grundlag for de efterfølgende politiske diskus-sioner, siger hun.

Ikke for befolkningen

Som i den efterhånden 10 år gamle debat – eller mangel på samme – for og imod genteknologi er det heller ikke denne gang befolkningen, som bliver spurgt direkte. Det er derimod de traditionelt høringsberettigede parter; Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Brancheudvalget for Frø, Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Landbrugsraadet og Fødevareindustrien, som inviteret med til bords i kontaktgruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er imidlertid ifølge Jette Petersen helt sikkert, at ministeriet ønsker en bred folkelig debat som inspiration for ministeriet og organisationerne

- Vi mener, at kontaktgruppen repræsenterer et bredt udsnit af de interesserede parter, og der er tale om folk med indsigt i emnet. Det er vores mål, at vi på den måde får alle de faglige problemstil-linger omkring dyrkning af GM-planter på bordet, siger Jette Petersen.

Hun understreger, at der også hentes inspiration fra udlandet.

- Forskningscenter for økologisk jordbrug har lavet en fyldig rapport om konsekvenserne af GM-afgrøder, og der kommer hele tiden nye rapporter fra udlandet. Disse rapporter vil indgå i ar-bejdet, når eksperter fra Fødevareministeriet og andre institutioner inden november levere det fagli-ge grundlag for den politiske diskussionen, siger Jette Petersen.

Baggrunden

Siden 1997 har anvendelsen af gensplejsede organismer til fremstilling af fødevarer været regu-leret af fælles EU-regler – den såkaldte Novel food-forordning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forordningen fastsætter regler for sikkerhedsvurdering, mærkning og markedsføring. Den er under revision og forventes at ligge klar i starten af 2003.

Danmark har sammen med fem andre EU-lande holdt tænkepause og dermed blokeret for EU-godkendelser af nye genmodificerede afgrøder. Det kan snart være slut.

I oktober træder et nyt udsætningsdirektiv i kraft i EU, og allerede i løbet af 2003 kan vi forven-te, at to nye forordninger om sporing af genmodificerede organismer og mærkning af foder og fø-devarer træder i kraft.

Herefter kommer det til at gå hurtigt - adskillige genmodificerede afgrøder står i kø for at blive godkendt i EU.

Den folkelige debat

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de helt store udfordringer for Fødevareministeriet bliver i de kommende måneder at få en dialog med offentligheden udover den, der foregår med organisationsfolk og egne eksperter.

Jette Petersen fortæller, at arbejdet med strategien vil kunne følges på ministeriets hjemmeside (www.fvm.dk), hvor alle relevante dokumenter fra arbejdet vil kunne findes.

Derudover planlægger ministeriet at afholde en eksperthøring, når resultatet af det faglige ud-redningsarbejde foreligger.

Overordnet er det ifølge ministeriet vigtigt for forbrugernes tillid, at genteknologiens mulighe-der og begrænsninger håndteres på et oplyst grundlag og i dialog med offentligheden.Evt. figur med tidslinje:

En beslutning skal tages:

29. maj 2002: Folketinget vedtog: Lov om ændring af lov om miljø og genteknologi.

24. juni: Mariann Fischer Boel holder første møde med kontaktgruppen, som består af forskel-lige natur-, miljø-, forbruger-, landbrugs- og industriinteresser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mariann Fischer Boel nedsætter den faglige udredningsgruppe med eksperter fra eget ministerium, Risø, DMU og KVL

Hun beder også ministeriets jurister analysere generelle juridiske forhold i relation til dyrkningen af GM-afgrøder.

Ultimo oktober: Udredningsgruppen afleverer delrapport til kontaktgruppen

Primo november: Udredningsgruppens arbejde skal præsenteres ved en eksperthøring.

November- december: Strategigruppen, som samler trådene formulerer en politisk anbefaling, som skal ligge klar i slutningen af december.