Abonnementsartikel

Redaktør Niels Damsgaard Hansen har bedt mig om en kommentar til Hans OttoSørensens (HOS) indlæg i nærværende nummer af Maskinbladet.

Indlægget er en reaktion på Maskinbladets dækning af en rapport fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF-rapport nr. 72, Markbrug: Biomasseudtag til energiformål - konsekvenser for jordens kulstofbalance i land- og skovbrug), som jeg har det redaktionelle ansvar for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

HOS konkluderer i sit indlæg, at alle ville være bedst tjent med at rapporten blev arkiveret i Energistyrelsen og fik lov til at samle støv der. Jeg kender ikke Energistyrelsens holdning til støv og indeklima, men som medlem af bestyrelsen for Danske Halmleverandører kunne HOS mere nærliggende have foreslået, at rapporten blev anvendt til fyringsformål. Efter at have læst HOS" indlæg må jeg dog stærkt anbefale, at rapporten inden da studeres lidt mere grundigt.

Som HOS rigtigt anfører, bygger rapporten i meget vidt omfang på resultater fra markforsøg, hvor forsøgsplanen gennem længere tid har fastholdt samme forsøgsbehandlinger. Det er netop en væsentlig styrke ved rapporten, der har til formål at belyse de langsigtede konsekvenser af halmudtag fra landbruget. Rapporten inddrager en række forsøg med forskellig halmhåndtering og er ikke bygget op omkring et enkelt halmforsøg som HOS antyder. HOS anfører envidere, at høstudbyttet i forsøgene skulle være urealistisk lavt i forhold til dagens praksis. Jeg ved ikke, hvor HOS har fået dette indtryk fra. Kerne- og halmudbytterne i de forskellige markforsøg er på niveau med høstudbytter under normal driftspraksis.

Det er ikke korrekt, når HOS fremfører, at de forsøg og modelberegninger, der danner baggrund for rapportens anbefalinger, ikke inddrager relevante forhold med hensyn til udbytteniveau, tilbageførsel af kulstof til jorden med rødder og andre ikke-bjærgbare afgrødedele, og til effekten af andre driftmæssige tiltag som fx. efterafgrøder, husdyrgødning og jordbearbejdning.

Jeg må klart anbefale, at HOS gen-læser rapporten, og at andre med interesse for problemstillingen selv studerer rapporten.

Kulstof skal kompenseres

Andre af HOS" betragtninger kræver også et par ord med på vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten viser, at hyppigt halmudtag fra arealer med kornrige sædskifter har en negativ indflydelse på jordens kulstofindhold medmindre der iværksættes tiltag, der kompenser med kulstof til pløjelaget. Et faldende kulstofindhold i et sådant areal kan ikke kompenseres af, at et andet areal i en anden egn af landet viser stigende indhold fx. som følge af græsintensivt sædskifte.

HOS" betragtninger over, hvordan det gennemsnitlige indhold af kulstof i dyrket jord påvirkes af landbrugets samlede driftspraksis er derfor ikke relevante i forhold til udviklingen i en given jords kulstofniveau og frugtbarhed.

At vi ikke i dag kan fastsætte et optimalt kulstofindhold for forskellige jordtyper anvendt til forskellige afgrøder ændrer ikke på det forhold. Der vil altid være et samspil mellem jordens egnethed som grundlag for en given planteproduktion og karakteren af de driftstiltag, der er nødvendige for at sikre en rentabel produktion på det givne areal.

Netop derfor er det væsentligt at belyse virkningen af driftsformen på udviklingen i jordens frugtbarhed. Det kunne jo være, at man kom i en situation, hvor det var relevant at reducere intensiteten i driftstiltagene.

Netto CO2-udslip

De foreliggende planer om fremtidens energiforsyning baseres på en betydelig stigning i biomasse til energiformål. Heri indregnes et væsentligt større udtag af halm. Hvorvidt det er bæredygtigt eller ej, og i hvilket omfang der skal sættes yderligere ind for at kompensere for fjernelse af kulstof fra dyrket jord må det være i alles interesse at få belyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et faldende kulstofindhold som følge af halmudtag vil være det samme som et netto-udslip af CO2 fra jorden, og virkningen af CO2 er den samme, uanset om det kommer fra en skorsten eller fra dyrkningsjorden.

Også denne problemstilling er for væsentlig til at blive tiet ihjel. Både for landmanden og for samfundet som helhed er det vigtigt, at halmen ikke sælges for billigt.