Abonnementsartikel

Leder af Center for forskning og udvikling i landdistrikter; Hanne Tanvig, efterlyser en national strategi for landdistrikternes fremtid

- Landdistrikter kan ikke overleve som hele lokalsamfund uden udvikling af erhvervstyper – med eller uden landbrugets medvirken, hævder Hanne Tanvig.

Hun er leder af Center for forskning og udvikling i landdistrikterne, der har kontorer i Esbjerg, og hun har således et stort overblik over de mange initiativer, der i blandt andet amternes regi, popper op rundt om i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange gør noget lokalt. Men det er kun indirekte rettet mod erhvervsudvikling og som regel på et spredt, fægtende og ressourcemæssigt svagt grundlag, siger Hanne Tanvig.

Hun henviser blandt andet til de mange små-projekter, hvor amterne administrer EU-penge fra socialfonden.

Bedre ser det ifølge Hanne Tanvig ud med EUs Leader-program. Det bygger målrettet på, at man lokalt skal udvikle programmer for en ønsket udvikling i et samarbejde med alle relevante aktører i det pågældende område – i særdeleshed fra den private sektor - som betingelse for overhovedet at få afgang til støttekronerne.

Et andet krav i Leader er, at aktiviteterne skal være nyskabende, men tage udgangspunkt i de lokale forhold, behov og ønsker.

- Det, vi grundlæggende har brug for, er en regionalpolitisk målsætning, hvori landdistrikternes erhvervsudvikling indgår. Der er behov for, at der fra Økonomi- og Erhvervsministeriets side ofres opmærksomhed, gives støtte og incitamenter til, at nye erhverv kan udvikles i landdistrikter, mener Hanne Tanvig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun hilser i øvrigt miljøministerens snarlige udspil til landsplansredegørelse 2002 velkommen. Det skal nok give noget debat, forventer hun.

Andet end landbrug på landet

Mange sætter ifølge Hanne Tanvig helt fejlagtigt lighedstegn mellem afvikling i landbruget og afvikling af landdistrikter:

- Antallet af landbrug falder stødt, men det er ikke ensbetydende med, at andelen af bosiddende i landdistrikterne falder. Faktisk ligger tallet stabilt, og mellem 15 og 16 procent af den danske befolkning bor i landdistrikter. Det er områder, som man kan dele op i to typer:

For det første er der dem, som ligger inden for pendlingsafstand til større byer eller erhvervsmæssige vækstcentre, og der er dem, som ligger uden for pendlingsafstand – det vil sige i de såkaldte udkantsområder.

I begge områder findes landbrug, men det kommer som en overraskelse for mange, at der også eksisterer mange andre lokale arbejdspladser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udnyt ressourcer

Ifølge Henne Tanvig er langt det meste af arbejdsstyrken i landdistrikter fortsat folk, som ikke er bogligt funderede og som har deres erfaringer fra er relativt lavteknologisk produktionsmiljø.

- Det kan godt være, at folk med videregående uddannelser vælger at bosætte sig på landet, fordi de tiltrækkes af naturen og nærmiljøet, men der er næppe tilstrækkelig mange af dem, til at de videnbaserede erhverv foreløbig vil finde vej af sig selv til landdistrikterne. Vi skal derfor fremover satse på de ressourcer, som allerede findes i områderne, foreslår Hanne Tanvig og peger på følgende muligheder:

Ikke landbrug

- Der er behov for at tænke bredere end landbrug. Selv i den mest udprægede landkommune, er det kun 20 procent af de lokale arbejdspladser, som ligger inden for landbruget. En vis andel ligger i den offentlige sektor, men den største andel ligger inden for andre brancher i den private sektor, fastslår Hanne Tanvig.

- Vi tror, at mange af de pågældende virksomheder er konkurrencetruet og bl.a. har brug for et kompetenceløft, men bare det at få den slags virksomheder synliggjort og tildelt en erhvervspolitisk opmærksomhed ville være et skridt i den rige retning, mener hun.

Mens Hanne Tanvig efterlyser tegn på en national vilje, til at hjælpe landdistrikterne, peger hun selv på nye potentielle aktører i landdistrikudviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udearbejdende kvinder gift med landmænd har både et godt kendskab til landbrug og erfaring fra andre erhverv. De har dermed en rigtig god ballast til nytænkning og lokal igangsættelse. Og så er det helt utroligt, hvor meget energi folk bruger på foreningsliv i landdistrikterne. Det er en energi, som også kunne bruges til at sætte gang i nye ting.