Abonnementsartikel

En 69-siders rapport fra ni amerikanske landbrugsorganisationer tilbageviser myter om GMO-planterne - de engelske økologer advarer

- Mange pressionsgrupper og nogle medier misinformerer offentligheden ved at komme med forkerte påstande om de amerikanske farmeres accept af moderne bioteknologi, sagde Kimball Nill, teknisk direktør for American Soybean Association på et pressemøde i London mandag den 16. september 2002.

- Deres tilfældige påstande er usande og vildledende, mente han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans udtalelser falder på baggrund af en 69 sider lang rapport, som er udsendt af ni amerikanske organisationer tilknyttet landbruget. De ni er:

I rapporten "Let the Facts Speak for Themselves" (Lad facts tale for sig selv) gør de op med en række af de påstande og myter, som de mener, der er omkring dyrkningen af GMO-afgrøder - såvel med hensyn til dyrkningsøkonomi, miljørisici og sundhedsaspekter.

Vil ikke være bagud

På pressemødet udtalte Henry Fell, formand for UK"s Commercial Farmers Group, følgende:

- Det er vigtigt at præsentere alle argumenter omkring dyrkning af GMO-afgrøder. Vi kan ikke stoppe dyrkningen på verdensplan, og det efterlader UK og hele EU bagud i udviklingen.

- Investeringerne i den nødvendige videnskabelige forskning bliver beskåret, og landbrugets generelle situation fordrer, at der bliver gjort noget for at bibeholde en sund økonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi må lære af de erfaringer, andre gør, og drage fordel af den moderne bioteknologi, påpegede Henry Fell.

Bagslag til landbruget

Modsat Henry Fell reagerede den ligeledes britiske organisation, Soil Association, som organiserer de britiske økologer, meget skarpt over for rapportens konklusioner.

Soil Association mener, at "Dyrkning af gensplejsede afgrøder i USA og Canada har givet økonomisk og juridisk bagslag for såvel konventionelle som økologiske landmænd."

Økologisk Landsforening i Danmark har offentliggjort den britiske rapport.

Foreningen fremhæver, at Soil Associations rapport kommer på et tidspunkt, hvor debatten om kommerciel dyrkning af GMO-afgrøder går højt. Det gør den ikke mindst, fordi EU er på vej til at ophæve sit forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder, som har været gældende hidtil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økologisk Landsforening hæfter sig især ved, at rapporten fra Soil Association godtgør, at genetisk materiale fra gensplejsede afgrøder spreder sig til konventionelle artsfæller. Foreningen mener heller ikke, at landmændene kan hente økonomiske fordele ved de gensplejsede afgrøder.

Soil Association"s rapport har titlen "Seeds of Doubt: North American Farmers experiences with GM crops".