Wofasteril E 400 er navnet på et nyt desinfektionsmiddel, der har fået en bred vifte af godkendelser hos de danske myndigheder.
Midlet er goddkendt til desinfektion af anlæg, tanke og rørledninger samt andre overflader, som kommer i kontakt med levnedsmidler.
Det er ligeledes godkendt til desinfekton af stalde, inventar og køretøjer i forbindelse med forebyggende bekæmpelse af sygdomme og epidemier.
Veterinær- og Fødevareministeriet har godkendt Wofasteril E 200 til anvendelse i levnedsmiddelvirksomheder, mejerier og malkebesætninger.
Midlet er også godkendt til anvendelse i økologiske bedrifter.
Baseret på pereddikesyre
Det aktive stof i Wolfasteril E 400 er pereddikesyre, som ifølge den danske importør BiOsense er virksomt i lave koncentrationer og ved lave temperaturer.
Midlet spaltes til kulsyre og vand, der efterlades således ingen reststoffer på de behandlede overflader.
Pereddikesyre har en skrap lugt og er tærende overfor ubeskyttet jern og rødgods.
De lave brugskoncentrationer gør, at midlet giver et bedre arbejdsmiljø i forhold til midler, baseret på klor og aldehyder.
Gammelt produkt - nye dunke
Produktet Wofasteril E 400 er udviklet i det forhændværende DDR og er også godkendt af de tyske myndigheder.
Wofasteril E 400 har ifølge BiOsense haft en afgørende betydning for den høje hygieniske standard, som man opnåede i de enorme dyrehold i DDR.
Salg- og konsulentbistand varetages i Danmark af Agro-Advice i Ulfborg.





