Der er indgået aftale mellem Dansk Fåreavls Afsætningsudvalg og Års Slagteri om slagtning af lam fra uge 40, skriver Danish Crown i ugeinfo.

Danish Crown dropper dermed tilbuddet om at sende får og lam til slagtning i Husum, lige syd for den danske grænse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Noteringen, der tidligere har været varetaget af Danish Crown, overtages nu af Dansk Fåreavl.

Dansk Fåreavl vil offentliggøre noteringen via sin hjemmeside fra medio oktober samt i tidsskriftet Dansk Fåreavl fra november-nummeret.