Abonnementsartikel

Vognmændene er de sikre vindere ved splitleverance, mens danske svineproducenter er lige så sikre tabere, konstaterer Jens Erik Jensen

Om svineproducenter vinder eller taber på at have mulighed for at levere grise til anden side kan diskuteres.

Det kan også diskuteres, om fællesskabet betaler regningen for de producenter, som vælger at udnytte mulighederne for splitleverance.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld er det ikke til diskussion, at nogle uomtvisteligt har fået en god forretning ud af, at mulighederne for splitleverance er blevet udnyttet. Nemlig de vognmænd, som transporterer grisene.

- For at vognmanden kan tjene penge, skal der være en i den anden ende, som er tilstrækkeligt trængt. Det var først Royal Dane Quality (RDQ), så Vestjyske Slagterier og senest Steff-Houlberg.

- Tyskland kan blive vognmændenes næste, fjerde guldgrube. Og for dem er det bedre end at have en oliekilde i baghaven, siger Jens Erik Jensen, repræsentantskabsmedlem i Danish Crown.

Samtidig understreger han, at det har konsekvenser for de tyske slagteriers egne leverandører, hvis de vil give en bonus for danske svin.

45 kr. pr. km

Jens Erik Jensen har selv transporteret grise og kender derfor Danish Crowns takster. Ved desuden at analysere regnskabstal og forskellige statistikker har han regnet sig frem til, hvad Steff-Houlberg måtte betale for at få bragt hundredtusindvis af grise fra Jylland og Fyn til Sjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke småpenge.

- Danish Crown har betalt cirka 15 øre pr. km pr. gris, og Steffs gennemsnitlige kørselstakster var betydeligt højere. Danish Crowns sats blev fastlagt ud fra en forventning om, at vognmanden havde cirka 55 grise pr. vogn.

- Men i perioder har Steffs vognmænd kørt med tredækkere med 300 grise. Transporterer man 300 grise á 15 øre pr. km pr. gris, giver det op til 45 kr. pr. kørt kilometer. Fra eksempelvis Brønderslev til Ringsted bliver det til en pæn sum penge, konstaterer Jens Erik Jensen.

- Dermed bliver det også overordentligt interessant for vognmanden ikke at bringe grisene til det nærmeste Danish Crown-slagteri, fortsætter han.

Et ny oliekilde

Trafikken fra Jylland og Fyn til Steff-Houlberg nåede med 800.000 grise et betragteligt niveau, inden Steff-Houlberg bukkede under.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Steffs motiv for at få bragt de transportmæssigt dyre grise til Ringsted var at få udnyttet slagtekapaciteten.

Men samtidig blev transportomkostningerne en af de møllesten, som tvang Steff-Houlberg i knæ.

I gennemsnit har transportomkostningerne pr. gris fra Jylland udgjort godt 41 kr. for Steff-Houlberg, hvilket er omkring 26 kr. mere end Danish Crowns transportomkostninger.

Steffs gennemsnitlige indtransport for alle svin var 12-13 øre højere pr. kg end Danish Crowns.

En tilsvarende god forretning har vognmændene haft ved i sin tid at levere grise til RDQ og Vestjyske Slagterier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med Steffs kollaps har disse vognmænd mistet deres gode indtjening på transporten, med mindre de kan finde en ny guldgrube. Den guldgrube kunne for eksempel være Tyskland.

- Forskellen i forhold til RDQ, Vestjyske og Steff er blot, at Danish Crown ikke samler de tyske slagterier op, hvis de kollapser. Dermed kan de sidste afregninger komme i fare, siger Jens Erik Jensen.

En kvart mia. kr.

For at bringe Steff-Houlbergs leverandører på linje med Danish Crowns i forbindelse med fusionen med tilbagevirkende kraft pr. 1. oktober, måtte Danish Crown anvende 100 mio. kr. alene i de syv måneder fra 1. oktober 2001 til 1. maj 2002.

Derudover fik Steffs leverandører garanteret deres personlige konti på 143 mio. kr.

- Det viser lidt om hvad slags penge, man kan miste. Og det ville være rart, hvis Danske Svineproducenters direktør ville sætte sig ind i de historiske kendsgerninger, inden han opfordrer til underminering af Danish Crown – og dermed 93-94 procent af de danske svineproducenter og hans egne medlemmer, siger Jens Erik Jensen.Foto1: