Abonnementsartikel

MaskinBladets lederartikel 25. oktober 2002

Ledelsen i Dansk Kvæg har kørt organisationen ind på øretævernes holdeplads – og spørgsmålet er, om det blot er et midlertidigt ophold eller en parkering, man har foretaget?

Opholdet kan blive midlertidigt, hvis organisationen lærer at forstå, at den er til for kvægbrugerne og ikke omvendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dansk kvægbrug skal være det mest konkurrencedygtige i Europa og have den bedst mulige indtjening fra jord til bord. Så flot, klar og enkel lød visionen og missionen for den nye organisation Dansk Kvæg, der var en realitet fra den 1. januar i år.

Og resultaterne skulle skabes ude hos den enkelte kvægbruger i form af en forbedring af driftsresultaterne.

- Vi skal blandt andet nå en stigning i produktiviteten hos kvægbrugerne på fem procent årligt mod nu cirka to procent, sagde Peder Philipp, formand for Dansk Kvæg, på et pressemøde dengang.

- Endvidere skal fodereffektiviteten hæves med 10 procent fra nu 82 til fremover 92 procent, sådan at næringsstofferne udnyttes bedre, fastslog formanden.

- Dertil kommer, at der skal udvikles værktøjer til at udarbejde dokumentation og analyse af økonomien, Danmark skal blive BSE-frit, og omkostningerne i den forbindelse bør fordeles fornuftigt mellem erhvervet og det offentlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han pegede også på et behov for en bedre pleje af kvægbrugets image og en plan for bekæmpelse af salmonella, så Danmark også på dette område får fristatus.

Det var store visioner, som den enkelte kvægbruger kan nyde gavn af. Men for at nå visionen er det nødvendigt at betragte kvægbrugeren som en medspiller og ikke en modspiller, der skal sparkes på plads, når han stiller kritiske spørgsmål eller anfægter den fremgangsmåde, der bliver anvendt.

Men hvad er ledelsen i Dansk Kvæg i gang med?

I denne udgave af MaskinBladet kan vi dokumentere, at den valgte BSE-politik bygger på et forkert grundlag. For et land som Tyskland kan godt fortsætte sin eksport af mejeriprodukter til Saudi Arabien, selv om landet har valgt en nedslagtningspolitik, der kun omfatter fødselskohorten. Det fortæller ledelsen i Dansk Kvæg ikke kritikerne, som i stedet bliver kaldt til lukkede møder, hvor de bliver banket på plads. Det gælder således for ledelsen i SDM - Dansk Holstein og medarbejderne hos Dansk Kvæg. Nej, ledelsen i Dansk Kvæg ser hellere hele besætninger nedslagtet end at ændre kurs.

Når det gælder bekæmpelsen af Salmonella Dublin, undlod Dansk Kvæg at fortælle kvægbrugerne, at deres mælkeprøver blev testet for den med rette frygtede infektion. Hvorfor de blev holdt uvidende, er særdeles vanskeligt at forstå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det virker ikke mindre grelt, når man læser nyhedsbrev nr. 20 fra Dansk Kvæg. Denne udgave bringer dels en række stærkt modsætningsfyldte forklaringer fra Dansk Kvægs veterinærchef Karsten Aagaard – og en succeshistorie om, hvordan en kvægbruger, Jan Agergaard, ved at gennemføre en handlingsplan har gjort sin besætning fri for Salmonella Dublin. Den startede han på tilbage i 1994!

Karsten Aagaard "tror ikke, at en tidligere udmelding havde gjort en forskel." Man må sprøge sig selv, hvorfor vi ikke bare kan vente et års tid endnu eller deromkring, når tidsfaktoren efter hans mening er uden betydning?

Og hvad ligner det egentlig, at Dansk Kvæg ikke har en handlingsplan for bekæmpelse klar, når Jan Agergaard i samme udgave giver anvisninger på, hvordan problemet med succes kan gribes an? Ja, handlingsplanen står faktisk at læse ord for ord – og den har været i værk siden 1994.

Dansk Kvæg burde antage en mere ydmyg attitude over for kvægbrugerne, som årligt betaler 169 millioner kroner for at holde organisationen i gang.