Den 29. august 2002 stillede Folketingets Energipolitiske Udvalg et skriftligt spørgsmål til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen om bæredygtigheden i udtag af halm til fyring.
Spørgsmålet blev stillet på baggrund af en artikel bragt i MaskinBladet den 23. august 2002, hvori der blev refereret til en rapport fra Danmarks JordbrugsForskning.
Forskernes konklusion var, at udtag af halm fra et ensidigt kornsædskifte truer jordens frugtbarhed på sigt og derfor opfordrede forskerne til at revurdere energihandlingsplanen Energi 21.
Den 3. oktober svarede Bendt Bendtsen på spørgsmålet fra udvalget, og det sker ved at lade Energistyrelsen bringe et langt citat fra MaskinBladets udgave den 13. september 2002 samt nogle kortere, egne betragtninger.
Energistyrelsen henholder sig til, "at det er den enkelte landmands ansvar og afgørelse, hvorvidt eller i hvilket omfang han eller hun vælger at høste og sælge halmen frem for at nedmulde den." Og så lader styrelsen Landbrugets Rådgivningscenter svare, at dyrkning af græs eller andre afgrøder, der efterlader en stor rodmasse, kan afbøde de negative virkninger på jordens indhold af kulstof/humus, når der årligt skal udtages 2,5 millioner tons halm.
Kompensation påkrævet
Citatet fra artiklen i MaskinBladet, som er blevet brugt i ministerens svar til det Energipolitiske Udvalg, er skrevet af Carl Åge Pedersen, chefkonsulent for Planteavl.
En nærlæsning af hans svar i sammenhæng med de øvrige artikler, der blev bragt i MaskinBladets udgaver fra den 23. august, 13. september og den 4. oktober efterlader ingen tvivl om, at et udtag af halm i den størrelsesorden, som Energi 21 opererer med, kræver en kompensation for at vedligeholde jordens frugtbarhed på dens nuværende niveau.
En urealistisk løsning
Spørgsmålet er, om kompensation kan ske med de virkemidler, Carl Åge Pedersen skitserer?
Det korte svar er nej fordi:
Kompensation kan også ske med konsekvent udlæg af efterafgrøder i alle marker. Men det er svært at praktisere med den fornødne effekt i al fald i sammenhæng med dyrkning af vinterafgrøder.
Den faglige vurdering er også, at reduceret jordbearbejdning i sig selv ikke er nok til at kompensere for udtag af halm til energiformål.
Dermed er planen om at udtage cirka 2,5 mio. tons halm på årsbasis en trussel mod jordens frugtbarhed også selvom det ikke er "det største dilemma, vi har set."
