Brug af forsøgsdyr kan gøre folk rasende.
Det kan bestyreren af gården, der leverer forsøgsdyr til Skejby Sygehus, skrive under på.
Han har gennem 28 år arbejdet med forsøgsdyr, men støder fortsat på megen vrede blandt folk.
Det er de erfaringer, der gør, at MaskinBladet ikke bringer billeder eller beskrivelse af personer eller steder i denne artikel.
Åbne døre
Gården ligger i nærheden af Århus, men alligevel langt nok væk til, at man er et godt stykke ude på landet.
Gården ejes og drives af Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning i Århus.
Selve gården kan afspærres af en massiv jernlåge, der åbnes og lukkes elektronisk.
Det virker lukket, men der er dog intet på denne gård, der ikke tåler åbne døre.
Bestyreren ville gerne slå dørene op og vise stedet frem, fordi dyrene her får en god og værdig behandling.
Under en rundvisning på gården bliver alle døre åbnet, for at fjerne enhver mistanke om noget mistænkeligt eller usædvanligt.
Men her er nu usædvanlig rent.
Fri for sygdomme
I de rummelige stier synes dyrene at trives. Der er flest grise på gården, op til 90 på en gang. Langt de fleste grise er på gården et døgns tid, inden de sendes til Skejby.
I forsøget på at få de bedste resultater ved forsøgene gør man sig meget store anstrengelser for at holde de mange små stiafsnit helt rene.
Nogle steder går grisene med helt bare gulve uden strøelse, fordi de er sat til at faste inden operation.
I et lokale for sig står et klimaskab med rotter. De bruges til forskning i sukkersyge.
Rotterne har en genfejl, der gør, at de har sukkersyge og derfor drikker voldsomt meget vand.
Lægerne er specielt interesseret i at se, om nyrerne tager skade på grund af al den væske, rotterne indtager. Hvis nyrerne tager skade, kan det være et fingerpeg om, at mennesker med diabetes kan få de samme problemer.
Grise med plomber
Göttingen minigrise er velegnede til forsøg, på grund af deres begrænsede størrelse og deres rolige natur.
Det var for eksempel Göttingen minigrise, der blev brugt, da man skulle se, om kviksølv fra plomber gik over i organismen. Da gik en række grise rundt i fire år med sølvplomber i tænderne.
Efterfølgende undersøgte man hjerne og lever, men fandt ikke spor af kviksølv.
Gedens gode knogler
Uden for gården, går geder og vietnamesiske hængebugsvin rundt i hver deres indhegning.
Geden er særlig interessant for ortopædkirurgerne, på grund af dyrets knoglemæssige opbygning. Den minder på mange måder om menneskets.
Ved vintertide kommer bestanden op på 24 geder. Læger skal øve sig på dyrene, inden de opererer på mennesker.
Også vietnamesiske hængebugsvin bliver opdrættet her. Hvis man skal købe svinene fuldt udvoksede, koster de op mod 7.000 kroner stykket. Ved eget opdræt bliver prisen så lav som 350 kroner.
Lægerne bruger de vietnamesiske hængebugsvin til undersøgelser inden for mave-, tarm- og blæreoperationer.
Sutteflaske om natten
På gården arbejder fire fastansatte og seks dyrepasser-elever med forsøgsdyr som speciale.
Der bliver gjort en indsats for at dyrene skal have det godt den tid, de er på gården, om det er et døgn eller flere år.
Nogle dyr kræver mere end andre. Et eksempel er fire smågrise, der kom til gården blot to døgn gamle. De skulle have sutteflaske hver anden time.
Det spolerede nattesøvnen for bestyreren på gården, der tog grisene med hjem i privaten om natten.
