Abonnementsartikel

I de seneste fem år er der hvert år omkommet 12 i landbruget, deraf et barn.

For at hjælpe de, der arbejder i landbruget, har Arbejdstilsynet i årets løb lavet tilpasset tilsyn, hvor det gennemgår arbejdsmiljøet på den enkelte bedrift.

Det skulle gerne hjælpe alle, der færdes på landets gårde og godser, til en mere sikker hverdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Arbejdstilsynet er landbruget med sine cirka 60.000 bedrifter den branche, der har flest dødsulykker - 12 om året i gennemsnit. Tallet er heldigvis faldet de sidste to år.

Arbejdstilsynet har valgt at begynde fra toppen med de cirka 350 bedrifter, der har mere end fem medarbejdere. Nu er de efterhånden ved at nå længere ned ad listen med de omkring 10.000 bedrifter, der har hjælp udefra.

Man vil gerne nå samtlige bedrifter med to eller flere ansatte igennem for at opdage de potentielt farlige situationer, inden nogen kommer til skade.

Det er dog tvivlsomt, om det mål kan nås. Og Arbejdstilsynet har ikke noget overblik over, hvor mange bedrifter der overhovedet findes med mere end én ansat, da tallene ikke er blevet løbende opdateret.

Hjælp hvor nødvendigt

Hvor ofte den enkelte arbejdsplads kan forvente besøg, vides ikke på forhånd. Det kommer helt an på, hvilken bedømmelse der bliver givet ved tilpasset tilsyn, som det hedder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De arbejdsgivere, der selv har godt styr på arbejdsmiljøet og hovedsageligt lever op til arbejdsmiljølovens krav, kan opnå en vurdering som en niveau 1-virksomhed.

Arbejdsgivere, der på visse punkter ikke lever op til arbejdsmiljølovens krav, kan forvente at blive vurderet som en niveau 2-virksomhed.

Og arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad lever op til arbejdsmiljølovens krav og kun viser ringe evne og vilje til at forbedre det dårlige arbejdsmiljø, bliver vurderet som en niveau 3-virksomhed.

- De, der ser ud til at have styr på tingene og har et godt arbejdsmiljø, får stort set lov til at ordne tingene selv. Medmindre der sker ulykker eller Arbejdstilsynets opmærksomhed på anden måde bliver henledt på netop den bedrift, forklarer tilsynsførende Henrik Nielsen fra Arbejdstilsynet i Århus.

I stedet kan Arbejdstilsynet så bruge sin tid og kræfter på at hjælpe de landmænd, der ikke kan eller vil selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser helst, at tilsynet bliver et samarbejde med landmanden. Der er jo ingen, der har interesse i, at tingene går i hårdknude. Så bliver forholdene helt sikkert ikke forbedret. Men nogle har brug for lidt ekstra diplomati, siger Henrik Nielsen, der er en af de, der tager ud til bedrifterne på Arbejdstilsynets vegne.

Fire fareområder for landmænd

Ifølge Arbejdstilsynets oplysninger er der fire hovedproblemer med arbejdsmiljøet i landbruget.

Ulykker, hvor man kommer alvorligt til skade sker oftest, når man bruger eller reparerer maskiner og redskaber. Men også ved indgreb i anlæg som gylleanlæg og ensilagesiloer, hvor man kan komme i kontakt med giftige stoffer, sker der skader. Ulykker sker typisk i timerne lige inden frokost eller fyraften, hvor man har været i gang længe uden pause og vil skynde sig færdig.

Desuden kommer mange til skade ved tunge løft, håndtering, træk og skub samt dårlige arbejdsstillinger.

Støj er specielt et stort problem ved arbejde med eller i nærheden af maskiner og ved arbejde i svinestalde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kemiske og biologiske belastninger som opstår på grund af støv, gyllegas (ammoniak, svovlbrinte og methan), bekæmpelsesmidler samt rengørings- og desinfektionsmidler giver også mange problemer.

Egenkontrol

Der er meget, man selv kan gøre på bedriften for at finde de steder, hvor der er risiko for at komme til skade. Som en hjælp har Arbejdstilsynet udgivet en arbejdsmiljøvejviser, der er nummer 42 i rækken og hedder Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer – Landbrug. I den kan man læse om typiske problemer, om hvordan man finder problemerne, og hvordan man bedst kan forebygge arbejdsskader.

Fra 2001 har det været lovpligtigt for alle virksomheder at lave en arbejdspladsvurdering. Den skal omfatte en gennemgang af arbejdsforholdene og beskrive problemerne skriftligt. Det gør det muligt for ejer og ansatte at finde en løsning på problemerne og holde hinanden op på en tidsfrist.

Småulykker, som når man snubler eller falder, skærer eller river sig eller støder imod noget, er i mange tilfælde forårsaget af dagligdags hændelser og opfattes som tilfældigheder. Men Arbejdstilsynet advarer imod at tage let på dem.

- Småulykker koster også tabt arbejde og kunne let være blevet til alvorlige ulykker. Derfor er det vigtigt at se småulykkerne som en advarsel om, at det kan gå rigtig galt, skriver Arbejdstilsynet i arbejdsmiljøvejviseren, der henvender sig til landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdspladsvurderingen skal laves hvert tredje år – oftere hvis der sker ændringer i arbejdsgangen.Scanning af 3/4-dele af side seks i "Tilpasset Tilsyn"