Dansk landbrug er under pres fra udlandet. Med lavere lønninger, lavere afgifter på maskiner og brændstof samt mindre restriktiv lovgivning har landmænd i andre europæiske lande nemlig bedre vilkår end deres danske kolleger.

Konkurrencen fra udlandet betyder, at de danske landmænd skal konkurrere på kvalitet, effektivitet og præcision. Derfor har danske landmænd brug for de nyeste produktionsmaskiner for at holde trit med udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange danske landmænd har allerede indset, at der er behov for nye hestekræfter i maskinparken. Alligevel tøver de. Det kan nemlig være svært at finde luft i budgettet til nyindkøb, hvis man udelukkende tænker i køb eller lånefinansiering.

Hvis landmændene også tænkte i leasing som finansieringsform, ville flere have mulighed for at få nye maskiner til bedriften, påpeger Nordania Leasing, der er ejet af Danske Bank

Når en landmand vælger at lease f.eks. en traktor, fordeler han udgifterne over en længere periode og undgår at belaste sin likviditet. Den fordel er forholdsvis få danske landmænd opmærksomme på. Men landmænd i de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, anvender ofte leasing, når de skal finansiere driftsmidler.

- Leasing er en god og enkel måde at finansiere maskiner på. Landmanden bevarer sit likvide beredskab, får nye og opdaterede traktorer eller maskiner og betaler for maskinerne i takt med, at de tjener penge hjem til bedriften, siger Jacob Andersen, salgschef i Nordania Leasing, om fordelene ved leasing.

Lån eller leasing

Når en landmand laver en leasingaftale med Nordania, ejer Nordania maskinen og afskrivningsretten. Nordania kan ikke opsige kontrakten i den givne periode. Derimod er aftalen fleksibel for kunden. Hvis landmanden midt i perioden får behov for nye maskiner eller materiel, kan han indgå en ny leasingaftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når en landmand leaser, er der mulighed for fuld finansiering af maskinen, og der er ingen stempelmærker eller afgifter til staten forbundet med aftalen. I modsætning til et lån, hvor man efter de gældende regler kan afskrive maskinens værdi med 25 procent om året, bliver leasingafgiften spredt ud over typisk fire til syv år. Samtidig er der fuldt fradrag for leasingafgiften i driftsregnskabet i hele leasingperioden.

Det er svært at opstille faste regler for, hvornår en landmand bør vælge leasing eller lån. Nogle landmænd ønsker selv at eje maskinen. I den situation tilbyder Nordania at låne pengene til kunden. Hvad der passer den enkelte kunde bedst, finder Nordania ud af sammen med kunden og ofte også kundens revisor.

- Nordania rådgiver altid hver enkelt landmand med udgangspunkt i den enkeltes økonomiske og forretningsmæssige situation. Som hovedregel kan man dog sige, at det ideelle finansieringsmiks består af en tredjedel leasing, en tredjedel købekontraktfinansiering og en tredjedel anden finansiering, siger Jacob Andersen.