Hvorfor kvægavlere, der får konstateret BSE hos en enkelt ko, skal have nedslagtet hele besætningen, hersker der tilsyneladende stor forvirring om.

Ifølge Fødevaredirektoratet skyldes den stramme nedslagtningspolitik den store usikkerhed, der stadig er hos forskerne om sygdommen og smittevejene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke dokumenteret, at køerne bliver smittet inden for de første levemåneder. Inkubationstiden er normalt fem til otte år, men sygdommen er også set hos 15-årige køer, siger Søren Bach Rasmussen, dyrlæge i Fødevaredirektoratet.

Han henviser desuden til undersøgelser, der viser, at der er 12 til 40 gange større risiko for at finde BSE i besætninger, der tidligere har haft sygdommen end i andre besætninger. De fleste nye BSE-tilfælde i tidligere ramte besætninger kommer blandt dyr i samme årgang og årgange umiddelbart før eller efter, den såkaldte fødselskohorten. Men man kan ikke udelukke, at andre køer i disse besætninger også kan rammes.

Forbrugernes fødevaresikkerhed spiller ingen rolle for valget af nedslagtningspolitik. For eksempel har Tyskland ikke nær så stramme nedslagtningsregler. Danmark skal som medlem af EU acceptere import derfra på trods af, at de kun nedslagter fødselskohorten og de direkte efterkommere af det BSE-positive dyr.

Saudi-Arabien bestemmer

Men det er ikke de argumenter, der kommer på bordet, når Dansk Kvæg skal have medlemmerne til at makke ret.

- Vi så gerne, at man kunne nøjes med at slagte fødselskohorten, så landmanden ikke mister hele sit avlsmateriale uden grund. Og det har vi påpeget overfor Dansk Kvæg, fortæller Peder V. Laustsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som formand for SDM-Dansk Holstein har han fået besked på, at det ikke kan lade sig gøre af hensyn til den store eksport af mejeriprodukter til Saudi-Arabien.

- Selv om vi står lidt uforstående over for, at man ikke kan genoptage snakken med Saudi-Arabiens handelsminister, der har svært ved at forstå det her med BSE, bakker vi op om Dansk Kvæg. Det er ren handelspolitk, siger Peder V. Laustsen.

Og der er da heller ikke noget at sige til, at man fra især Mejeriforeningens side er bange for at miste eksporten af mejeriprodukter, som alene fra Arla udgør godt en mia. kroner.

Formanden for Mejeriforeningen, Kaj Ole Pedersen, sagde på generalforsamlingen den 20. september 2002:

- BSE-bekæmpelsesstrategien er for erhvervet uændret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fødevareministeriet har fra dag et efter første BSE-fund meldt ud, at hele besætningen skulle slås ned, blot et enkelt dyr blev fundet positivt. Dette har ministeriet fået opbakning til fra Fødevaredirektoratet og erhvervet.

- Usikkerheden om, hvorvidt unge dyr er smittet med BSE i en form, der ikke lader sig finde på laboratoriet, usikkerheden om hvorvidt smitte kan overføres fra moder til kalv, og usikkerheden om hvorvidt smitte kan udskilles med gødningen, gør, at det fagligt vil være uklogt ikke at fjerne hele besætningen.

- Danmark ønsker hurtigst muligt at få status som BSE-frit land. Dette har stor betydning for at sikre eksporten, fastslog Kaj Ole Pedersen.

Nu er det nok

Overgangsbestyrelsen i Dansk Kvægavl og Dansk Jersey er enige med SDM-Dansk Holstein i, at det må være på tide at ændre den førte BSE-politik.

MaskinBladet erfarer, at der på et bestyrelsesmøde den 18. september 2002 i Dansk Kvægavl var enighed om, at man ikke længere finder det nødvendigt at nedslagte alle dyr, men kun de dyr, der bliver testet BSE-positive og dyr over en vis alder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Argumentet er, at det er over to år siden, at det første BSE-positive dyr blev fundet i Danmark, og siden den tid er alle nødvendige forholdsregler taget for at undgå smitte. Derfor er det efter Dansk Kvægavls mening heller ikke nødvendigt at nedslå de yngre dyr i de ramte besætninger.

Og på Dansk Jerseys årsmøde 5. september 2002 sagde formanden, Uffe Gottschalk Jensen:

- Nedslagtningen er stadig midlet, selv om sygdommen hverken er smitsom eller udgør nogen risiko for forbrugeren. Siden oktober 2000 har der været indført forbud mod anvendelsen af risikomateriale, som er blevet destrueret.

- Det er konstateret, at BSE-tilfælde stammer fra specielle mælkeerstatninger.

- Det må være tid til evaluering af hele BSE-bekæmpelsen. Der er intet fagligt belæg for at fortsætte den nuværende strategi. Derfor: stop al galskab med at nedslagte raske dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som kvægavlere - forstå det dog beslutningstagere - kan vi ikke etisk holde til at fortsætte dette.

- Nej, opgaven består i at få forklaret og dokumenteret over for tvivlende markeder, at vort overvågnings- og saneringsprogram virker uden destruktion af raske dyr.

- Ellers kan dette blive ved de næste 10 år. Det er urimeligt, mente Uffe Gottschalk Jensen.

Mange misforståelser

Når kvægavlerne klager over de nuværende regler som både Fødevareministeriet og Mejeriforeningen står fast på, bliver Holland ofte trukket frem som eksempel.

Her gik man nemlig over til at slagte fødselskohorten efter at have brugt den totale nedslagtningsmetode tidligere. Den er landmændene nu frivilligt gået tilbage til, ynder tilhængerne af Danmarks BSE-politik at fremhæve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De glemmer bare en lille detalje. Hollandske landmænd får kun erstatning for den mistede besætning, hvis de slår hele besætningen ned. Ikke hvis de bruger fødselskohorte-metoden. Det viser en fax, jeg har fået fra det hollandske landbrugsministerium, fortæller Birthe Bergholt, der selv driver en kvæggård med sin mand og gennem længere tid grundigt har undersøgt forholdene.

Men uanset, hvor mange argumenter modstanderne af den nuværende BSE-politik kommer med, så står Mejeriforeningen og Fødevaredirektoratet fast – med hver deres begrundelse.