Der er lagt op til historiske afstemninger, når de delegerede fra henholdsvis Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug mødes hver for sig den 29. november 2002. På deres ekstraordinære delegeretmøder skal de på medlemmernes vegne stemme om en fusion af de to hovedorganisationer.
Landboforeningerne holder sit møde i Idrættens hus i Vejle med start kl. 10.00, og Familielandbruget i Vingstedcentret cirka 25 km vest for Vejle med start kl. 9.30.
- Jeg regner, med, at afstemningen foregår cirka kl. 12, så vi kan spise frokost kl. halv et, siger Peder Thomsen til MaskinBladet.
Af Landboforeningernes invitation til pressen fremgår det, at der regnes med frokost kl. 12.30. Alt er altså klar til afstemning om, hvorvidt danske landmænd skal danne en ny, fælles generel organisation med navnet Dansk Landbrug.
Men hvad mener de to formænd og initiativtagere til hele fusionsdebatten her på falderebet?
Kan melde fra
- Der er kun tale om, at vi slår de to hovedorganisationer sammen. De lokale foreninger fortsætter uændret. Både Landboforeningerne og Familielandbruget. Og de kan godt fusionere, hvis de ønsker det, forklarer Peter Gæmelke
Hvad nu, hvis en lokal forening ikke vil betale til Dansk Landbrug?
- Jamen, det kan de jo ikke undgå. Som udgangspunkt er vi jo, øh Du mener, om den lokale organisation kan melde sig helt ud?
Ja.
- Det kan man selvfølgelig godt forestille sig. Man kan godt forestille sig, at et område melder sig ud af den nye organisation.
Det står jo ikke i de lokale foreningers vedtægter, at de er pligtige til at være med i den nye organisation.
- Det er klart, at det kan man ikke tvinge dem til, svarer Peter Gæmelke.
- Det er frivilligt, og det er en demokratisk organisation.
Tror ikke på frameldinger
Vil I anbefale jeres lokale foreninger, at de ændrer deres vedtægter, så der står, at de er tilknyttet Dansk Landbrug?
- Ja, det vil de anbefale samtlige foreninger. Det er da også mit indtryk, at samtlige foreninger bakker op om det her og er med til at vedtage de nye vedtægter. Så vil det også være naturligt, at de er med.
- Men der bliver konsekvensrettelser, som naturligvis må ske i lyset af, at vi centralt får nye vedtægter, fastslår Peter Gæmelke.
- I Familielandbruget er det sådan, at det er de regionale foreninger, der er medlemmer af hovedorganisationen, mens det i Landboforeningerne er de lokale foreninger.
- Jeg har meget svært ved at forestille mig, at en lokal forening eller region melder fra. Det er taget som givet, at man er med i den nye organisation. Men vil man ikke med, skal man melde sig ud, konstaterer Peter Gæmelke.
Han forklarer, at de to hovedorganisationer bevarer deres navne, og at det er dem, der er medlemmer af Dansk Landbrug.
Han peger også på, at man ude lokalt hen ad vejen må se, hvad man vil med hensyn til at finde sammen.
- Men det kan da være en oplagt og god idé, at man finder sammen. Det kan der også være økonomisk gevinst ved, siger Peter Gæmelke.
Sparer seks millioner kroner
Besparelsen ved at danne Dansk Landbrug er beregnet til at være seks millioner kroner med 50.000 medlemmer svarer det til 120 kr. pr. medlem om året.
Er det økonomien eller det, at I sammen står stærkere, der vægter mest?
- Min opfattelse er, at det vejer tungest, at vi kan stå stærkere, og at vi centralt kan udnytte de personalemæssige resurser bedre, svarer Peter Gæmelke.
- Vi bliver bedre i stand til at løfte de politiske opgaver, der er, ved at slå vores sekretariater sammen. Dermed kan vi bedre servicere vores lokale foreninger.
- Der er heller ikke tvivl om, at det kniber for Dansk Familielandbrug på en række områder at have kraft nok i deres nuværende sekretariat i relation til opgavernes omfang, mener Peter Gæmelke.
Mangler navn til blad
Skal det fælles blad for Dansk Landbrug hedde Dansk Landbrug?
- Nej, Landbrugsmagasinet og Landsbladet bliver lagt sammen til et fælles blad. Derudover vil vi fortsat udgive den avis, der hedder Dansk Landbrug. Og den skal fortsat sendes ud til samtlige jordbrugere, svarer Peter Gæmelke.
Hvad skal den fælles avis, som bliver medlemsblad for Dansk Landbrug, så hedde?
- Det er der ikke truffet beslutning om.
Vil du garantere, at medlemsbladet ikke kommer til at hedde Dansk Landbrug lige som organisationen?
- Det tvivler jeg meget på. Men det vil jeg på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, for der er ikke taget stilling til det, lyder svaret fra Peter Gæmelke.
De lokale vil med
Hvad nu, hvis de lokale foreninger ikke vil være med i Dansk Landbrug?
- Det vil de da, for ellers bliver fusionen ikke vedtaget, svarer Peder Thomsen.
- Dansk Familielandbrug bliver ved at have en landsbestyrelse, og den har sin egen forening. Det, vi så gør, er, at vi danner en overbygningsforening i fællesskab. Den bliver så Dansk Landbrug.
- Vores delegerede vælger så medlemmer til Dansk Landbrug i forbindelse med vores årsmøde i Dansk Familielandbrug, forklarer Peder Thomsen.
- Vores bestyrelse vil som nu komme til at bestå af regionsformændene, formændene for de faglige udvalg plus formand og næstformand, som vælges af årsmødet.
- Vores bestyrelsesmedlemmer i Dansk Landbrug bliver formand og næstformand, samt fire mere, hvor alle i bestyrelsen er kandidater. De bliver valgt efter prioritetsmetoden i forbindelse med årsmødet, og de vælges for et år ad gangen, så de kan skiftes ud, hvis de ikke har markeret sig godt nok, siger Peder Thomsen.
Han peger på, at husmændene får en bedre indflydelse, fordi mange af de nuværende medlemmer af Landboforeningerne også har husmandssynspunkter.
- Vi får også bedre sekretariatshjælp, og vi får et blad, som når ud til alle landmænd, som også får mine holdninger direkte.
- Det er også en stor politisk fordel, konstaterer Peder Thomsen.
Sparer mange penge
- Vi kommer også til at spare mange penge. For vores vedkommende cirka tre millioner kroner, og ser vi bare lidt fremad, vil vores kontingent stige dobbelt så meget pr. medlem ved at være os selv frem for at gå ind i fællesskabet Dansk Landbrug.
- Vi kan heller ikke indskrænke mere i København, for så har vi ingen organisation mere, konstaterer Peder Thomsen.
- Den nye organisation bliver lige som en tre-parti regering, hvor Tolvmandssektionen og Familielandbrugssektionen sidder på hver sin side af Landboforeningssektionen.
Hvad med bladvirksomheden. Skal det nye, fælles blad hedde Dansk Landbrug?
- Det har vi udskudt, til vi har set, om det her bliver vedtaget. Bladets navn er ikke nær så vigtig, som at det ikke bare er Landboforeningerne, der fortsætter og os, der bliver underlagt. Det skal virkelig vise, at her kommer en ny overbygning med en ny bestyrelse.
- Det eneste, der forsvinder ved det her, er Landboforeningerne og Landsbladet, mener Peder Thomsen.
Blad til holdningerne
Landboforeningerne har købt bladet Dansk Landbrug. Skal det fortsætte som reklamefinansieret blad?
- Det ved jeg ikke. Det er sådan et blad, som skal ud til de grupper, der bor på landet. Og det er udmærket, at landbruget kan komme ud med sine holdninger og komme i dialog med dem, svarer Peder Thomsen.
Det vil sige, at det skal være et topstyret blad?
- Det mener jeg ikke, det skal være. Men hvis jeg bliver valgt, så er det en af de ting, jeg kommer til at bruge kræfter på i al fald det første år.
Har I ikke brug for et frit og uafhængigt blad, hvis Dansk Landbrug bliver en realitet?
- Det er netop et af kravene. Det skal være medlemmernes blad og ikke ledelsens, fastslår Peder Thomsen.
