Landbrugets salgspriser er steget med 0,6 procent i september. Prisen på planteprodukter er steget med 0,3 procent og husdyrprodukterne steget med 0,6 procent, skriver Statistik Nyt.

Bytteforholdet er derved forbedret med en procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Raps

Rapsolie på verdensmarkedet er steget fra 361 kroner pr. hkg i september 2001 til 398 kroner i september 2002. Prisen på rapsmel er gået tilbage fra 112 korner pr. hkg i september forrige år til 87 kroner i september i år.

Svinekød

Prisniveauet for svinekød er 14 procent lavere end forrige år.

Kvæg

Derimod er priserne for køer steget mellem 0 og 2 procent og prisen for ungtyre er steget med 0,5 procent. I forhold til 2001 er priserne for køer steget fem til 13 procent og ungtyre er steget med fem procent.

Fjerkræ

Prisen på æg er fra august til september uændret, og sammenlignet med september 2001 er prisen faldet med seks procent.

Noteringen for slagtefjerkræ faldt to procent fra august til september og er dermed faldet 13 procent sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dieselolie

Prisen på dieselolie ekslusiv afgifter steg med fem procent fra august til september. I forhold itl samme tidspunkt sidste år er priserne på dieselolie 2 procent højere.