Abonnementsartikel

Hele 232 nyheder bliver vist på Agromek i januar

Agromeks nyhedsudvalg godkendte i sidste uge 232 nyheder, der vil blive vist på Agromek 2003 i Messecenter Herning 21.- 25. januar.

Der er 23 tre-stjernede og 45 to-stjernede nyheder blandt de netop godkendte 232 nyheder, som er resultat af i alt 286 nyhedsanmeldelser. Hvor flere anmeldte nyheder er dele af en helhed eller samme serie, er de blevet vurderet som én nyhed. Desuden er en række anmeldte nyheder ikke blevet godkendt til nyhedslisten for Agromek 2003.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men antallet af nyheder kan ændre sig. Udstillerne har nu mulighed for at bede om en ny vurdering af deres nyheder. Nyhedsudvalget behandler sådanne ankesager midt i november, hvorefter fortegnelsen over godkendte nyheder bliver offentliggjort.

Men det store antal af to- og trestjernede Agromek-nyheder dokumenterer allerede nu, at der vil blive præsenteret mange markante nyheder på Agromek 2003, hedder det i en pressemeddelelse.

Det gælder blandt andet nye maskiner, anlæg og systemer, der kan reducere mængden af ammoniak, lugt og støv fra stalde eller sikre en bedre udnyttelse af næringsstoffer i gylle.