Abonnementsartikel

Danske svineproducenter vil tilbyde de bedste arbejdspladser for at tiltrække den bedste arbejdskraft

Ifølge Danske Svineproducenter, som holdt generalforsamling fredag 22. november 2002, vil der i fremtiden blive endnu mere rift om arbejdskraften, end der er i dag – ikke blot i landbruget, men over alt på arbejdsmarkedet.

- Det er vores holdning, at vi i svineproduktionen skal stræbe efter at kunne tilbyde de bedste arbejdsvilkår og de bedste arbejdspladser. Vi skal have de bedste medarbejdere, og vi skal derfor selv være de bedste arbejdsgivere, sagde formanden for Danske Svineproducenter, Per Bach Laursen, på foreningens generalforsamling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder, at vi selv som ejere skal have den nødvendige ballast som ledere - det vil sige uddannelse og efteruddannelse. Vi skal sørge for, at vore medarbejdere til stadighed bliver opdateret via relevante kurser.

- Diskussionen for eller imod udenlandsk arbejdskraft i dansk svineproduktion har også vist sig relevant. Vi har meldt ud, at dansk svineproduktion ikke skal baseres på udenlandsk arbejdskraft - og det er fortsat holdningen. Men der er selvfølgelig plads til, at vi kan tage udlændinge ind i en periode for at lære dem dansk svineproduktion, sagde Per Bach Laursen.

Han tilføjede, at mange danske landmænd har været i udlandet og arbejde som et led i deres uddannelse.

- Den erfaring som vi har i Danmark bør vi dele med de udenlandske unge som har lyst til at komme til Danmark og arbejde. Vi håber på, at optagelsen af flere lande i EU vil medføre en større tilstrømning fra disse lande, sagde han.