Abonnementsartikel

Svine- og kreaturandelshaverne i Danish Crown får udbetalt 990 millioner kroner

- Vores repræsentantskab var godt tilfreds med årets resultat, sagde Niels Mikkelsen indledningsvis i forbindelse med præsentationen af Danish Crowns resultat for 2001/02.

Andelshaverne kan da også se frem til en klækkelig restbetaling, som netto udbetalt når op på 990 mio. kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brutto bliver der udbetalt 1.150 mio. kr., men som følge af koncernens strategiplan skal alle andelshavere indbetale 15 øre/kg slagtet vægt på andelshaverkonti. Modsat vejer det, at der udbetales fra tidligere opsparede personlige konti.

Regnestykket ser således ud:

Fusion kostede

Efter fusionen med Steff Houlberg, der blev godkendt af myndighederne i maj i år sidder Danish Crown på cirka 90 pct. af de danske svineslagtninger.

- Fusionen er en investering i fremtiden, fremhævede Kjeld Johannesen, adm. direktør.

Og der er sandelig tale om en investering, for prisen for at fusionere med den sjællandske konkurrent er beregnet til cirka 200 mio. kr. – eller mellem 13,5 og 15 øre/kg slagtet vægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi regner med, at fusionen er neutral i det andet år, det vil sige det regnskabsår, der er startet fra den 1. okktober 2002, forklarede Kjeld Johannesen. Han regner med, at fusionen vil få positiv effekt fra år tre.

- Vi er nu klar til den benhårde, internationale konkurrence, som er en lang landevej, der går opad hele tiden, fastslog direktøren.

Tican ikke fredet

Selvom såvel formanden som direktøren fremhævede, at nu var fusionerne i den danske svineslagterisektor bragt til ende, ville de dog ikke garantere fredning af Tican.

Det meget mindre selskab med hjemsted i Thisted er det eneste tilbageværende andelssvineslagteri udover Danish Crown.

- Tican er hverken sværere eller lettere at have med at gøre end tidligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men en fusion med dem løser ikke de udfordringer, vi står over for i den internationale konkurrence, forklarede Kjeld Johannesen.

- Det betyder imidlertid ikke, at vi undgår at komme ud i konkurrence med dem om kunder, fastslog han.

Økologi på samme niveau

Efterspørgslen efter økologisk svinekød har været pæn i England. Men der er ikke udsigt til, der kommer et boom i efterspørgslen i det kommende år.

- Salget vil være på samme niveau som i år, mente Niels Mikkelsen.

Han pegede på den kendsgerning, at det afgørende er, hvad det koster ekstra at fodre en økologisk gris frem for en konventionel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det må ikke blive for dyrt, for der er grænse for den overpris, forbrugerne er villige til at betale.

Heller ikke med hensyn til økologisk okse- og kalvekød er der udsigt til nogen væsentlig stigning i efterspørgslen i det kommende år.

Markedet fortsat presset

- Afsætningen af svinekød vil fortsætte med at være presset gennem hele 1. kvartal af 2003, og i 2. kvartal vil det lette noget, forklarede Kjeld Johannesen.

- I 3. kvartal vil det ifølge vores prognoser gå bedre, mens 4. kvartal igen vil være svagt. Set som et hele vil 2003 blive en smule ringere end 2002.

- Men forudsætningen er, at alle lande med svineproduktion undgår fødevareskandaler, som altid sænker forbruget, sagde Kjeld Johannesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både han og Niels Mikkelsen vurderede, at EU-udvidelsen giver danske svineproduktion muligheder – i al fald de første fire til fem år efter optagelsen.

- Vi skal også vurdere de strategiske muligheder i de ny medlemslande, fastslog Kjeld Johannesen.

Blandt mulighederne er etablering af forædlingsvirksomheder i et eller af flere af de 10 kommede EU-medlemslande.