Abonnementsartikel

Gensplejsede majsplanter, der producerer lægemidler, har forurenet sojabønnehøst i USA

I USA har gensplejsede majsplanter, der producerer insulin, forurenet sojabønnehøsten. Både i staterne Iowa og Nebraska er der forekommet forurening, skriver Reuters.

I Nebraska skal 13.600 ton sojabønner destrueres efter høsten i september er blevet forurenet med genmodificerede majs, der bliver brugt til produktion af lægemidler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden ProdiGene har på en forsøgsmark opformeret majs, der kan bruges i produktion af insulin. De gensplejsede majs var havnet i omkringliggende marker over et stort areal.

Majsen, der produceres, er ikke godkendt til brug i hverken dyre- eller menneskeføde.

Et område i vækst

Virksomheden ProdiGene var også i søgelyset i september, da det kom frem, at 63 hektar majs i staten Iowa var blevet forurenet. Forureningskilden var øjensynlig luftbåren pollen fra en nærliggende mark med gensplejset majs fra virksomheden ProdiGene.

Stadig flere amerikanske virksomheder eksperimenterer med bioteknologi for gennem planter at få billige ingredienser til medicinfremstilling.

Transgene planter

Virksomheden ProdiGene arbejder med de såkaldte trangsgenetiske planter. Det vil sige planter, der har fået egenskaber fra for eksempel et dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den måde kan virksomheden få en plante til at producerer de proteiner, der er så vigtige i fremstillingen af medicin.