Hvis man tror danskerne har det fint med at skulle spise gensplejset mad, så tror man fejl.

Det har debatten om gensplejsning vist lige siden, gensplejsede sojabønner for seks år siden var på vej ind i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tilbage i 1996 anløb skibet Hanjin Tampa Århus Havn. Lasten var sojabønner, hvor nogle få procent var gensplejset. Det rejste en storm af protester hos den danske befolkning, fortalte Jesper Lassen, lektor på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, på Økologi-Kongressen 2002.

Han brugte eksemplet til at forklare, at den manglende debat om emnet på det tidspunkt havde fået politikere til at tro, at befolkningen havde accepteret genteknologien. Det havde befolkningen ikke.

- De almindelige danskere havde på ingen måde taget genteknologien til sig – og da slet ikke den gensplejsede mad, forklarede Jesper Lassen.

Efterfølgende har genteknologien været et kontroversielt emne, der er blevet diskuteret såvel i Folketinget som i dagligstuerne i Danmark.

Negativ diskussion

Jesper Lassen har på den baggrund forsøgt at trænge ind bag holdningerne hos danskerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oprettede seks grupper med fem mennesker i hver. De diskuterede så genteknologi, mens Jesper Lassen optog diskussionerne på video og bånd.

- Selvom der er gode og dårlige sider af genteknologien, er det især de negative aspekter, der kommer frem i diskussionen mellem almindelige mennesker, konstaterer Jesper Lassen.

- Industrien er kendetegnet ved, at den har haft travlt med at udfolde de positive sider, mens almindelige mennesker anser genteknologien for medvirkede til at forværre nogle problemer, vi allerede kender.

Jesper Lassen nævner som eksempel allergier og udledningen af problematiske stoffer.

Rent faktisk var der så mange diskussioner med negative indstillinger til genteknologi, at Jesper Lassen og hans kollegaer var nødt til at oprette en ekstra fokusgruppe med folk de forventede var mere positive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var de ikke.

Naturens orden

Genteknologi går ind i levende organismer og ændrer direkte i arvematerialet. Det vækker stærke følelser hos mange mennesker.

- Det er vigtigt for folk, at man med genteknologien ændrer på noget fundamentalt. Mange ser det som at krænke naturens orden - eller endog Guds skaberværk, siger Jesper Lassen.

Han oplever, at mange er skeptiske over, at mennesket nu for alvor sætter sig som herre over naturen.

- Mange opfatter det som respektløst, at man nu bytter rundt på gener og overskrider artsbarriererne, siger Jesper Lassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men mange sætter også spørgsmåltegn ved, om videnskaben nu også har helt styr på det, den går og laver.

Ved traditionel forskning ligger folk vægt på, at der er indbygget en vis langsomhed, som ifølge dem giver større sikkerhed.

Genteknologien giver derimod en genvej fra A til B på ingen tid og omgår de naturlige sikkerhedsmekanismer, ligesom der ikke er tid til at overveje eventuelle konsekvenser, lyder argumenterne.

Medicinsk brug acceptabel

Temaet i diskussionsgrupperne blev ofte: Hvad gavner det mig?

- Et gennemgående træk hos de interviewede var, at de ikke følte, at de fik noget ud af, at fødevarerne nu blev gensplejset. Måske fik producenter og bioteknologivirksomhederne det, men almindelige mennesker kan ikke se, at det gavner dem, fortæller Jesper Lassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det eneste tegn på åbenhed var, når teknologien kunne hjælpe nogen eller miljøet.

- Når bioteknologien bliver brugt til hjælp til lande i eksempelvis hungersnød, kan folk godt acceptere det. Men der skal altså være en markant gavnlig effekt for mennesker, som kan få gavn af det gensplejsede produkt, fortæller Jesper Lassen.

De interviewede var anderledes positivt indstillet overfor at bruge bioteknologien til medicinske formål.

- At folk ser det som legalt at bruge bioteknologi til medicinsk brug, hænger jo fint sammen med, at det jo hjælper mennesker i nød, vurderer Jesper Lassen.