Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd og Fødevareministeriet har afsat en pulje på i alt 40 mio. kroner til området Bæredygtig teknologi i jordbruget.

Pengene skal bruges til at hjælpe dansk landbrug med en række af de store udfordringer, erhvervet står overfor:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbruget af pesticider skal begrænses mest muligt. Arbejdsmiljøet skal være i orden, hvis landbruget fortsat skal kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Derudover har de senere års intensive svineproduktion blandt andet sat fokus på de lugtgener, der ofte følger i kølvandet på den form for produktion. Det belaster miljøet og forholdet til naboerne.

Samtidig vokser importen af landbrugsvarer fra de andre EU-lande. Skal dansk landbrug klare sig i konkurrencen, er det nødvendigt at udvikle nye, ressourcebesparende dyrkningsformer.

Derfor har de tre institutioner nu uddelt 38 mio. kroner til seks tværfaglige og visionære forsknings- og udviklingsprojekter, der - ved at kombinere den nyeste viden om henholdsvis jordbrug og teknik - skal prøve at finde løsninger på nogle af de helt centrale problemstillinger inden for landbruget.

De seks projekter

Netværk

Af den samlede pulje på 40 mio. kroner kommer Fødevareministeriet med 20 mio. kroner, der finansieres af de såkaldte tilbageførte CO2-midler. Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd og Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd har hver afsat 10 mio. kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seks projekter har tilsammen modtaget 38. mio. kroner. De sidste 2 mio. kroner skal bruges til at etablere et nyt netværk inden for området.

Formand for Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg, direktør Erik Schulz, er meget tilfreds med, at der via dette tværministerielle initiativ kan iværksættes forskningsprojekter, der på sigt vil løfte forskningen i jordbrugsteknologi og dermed gavne miljøet og erhvervet i fremtiden.

Formålet med initiativet er ikke kun at støtte nogle individuelle projekter men at etablere et nationalt netværk, der styrker de tværgående aktiviteter på området. Netværket skal desuden skabe et fælles forskeruddannelsesmiljø, ikke blot for de 10 ph.d.-studerende, der er tilknyttet de seks projekter, men for alle ph.d.er på området.