Abonnementsartikel

Hanne Gürtler, bioetikchef på Novo Nordisk, er kåret til årets dyreven af Dyrenes beskyttelse for hendes revolution af forsøgsdyrsverdenen.

Først ændrede bioetikchef Hanne Gürtler forsøgsdyrenes forhold på Novo Nordisk, siden har hun via sin internationale foredragsvirksomhed inspireret den øvrige forsøgsdyrsbranche.

Nu modtager hun Dyrenes Beskyttelses pris som Årets Dyreven 2002 for arbejdet med at revolutionere forsøgsdyrsverdenen..

Artiklen fortsætter efter annoncen

På en gang uhørt og oplagt. Uhørt fordi dyreværnsorganisationer og forsøgsdyrsindustrien traditionelt skyer hinanden. Oplagt fordi Novo Nordisk og Dyrenes Beskyttelse fandt en fælles platform, da virksomheden ønskede et etisk regnskab, mens foreningen gjorde forsøgsdyrenes opstaldning til sin mærkesag. Det fælles mål blev afsættet, men uden Hanne Gürtler ville springet aldrig være blevet så højt.

Ventetiden slem

For mange forsøgsdyr er det ikke forsøget, der er det værste. Det er ventetiden.

Både forsøgskaniner og -hunde deltager i forsøg, hvor de typisk får taget prøver en gang om ugen.

Resten af tiden sad de alene i små sterile bure, uden noget at foretage sig. Sådan er det ikke længere. I hvert tilfælde ikke på Novo Nordisk.

Da Novo Nordisk i 1998 ansatte Hanne som bioetikchef, var hun allerede ansat i koncernen som leder af en mikrobiologisk afdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både ledelsen og det øvrige personale kendte og anerkendte hende, ligesom hun erkendte nødvendigheden af forsøgsdyr.

Men hun havde ikke tidligere arbejdet med forsøgsdyr, og var derfor ikke begrænset af vanetænkning og kunne tillade sig at stille alle de dumme spørgsmål som: Hvorfor får kaninerne ingen gulerødder? Hvorfor går hundene i golde indregninger uden berigelse?

- Når personalet forklarede mig, at dyrene var forsøgsdyr, og at usterile omgivelser påvirker forsøgsresultaterne, kunne jeg sige, jamen de dyr, hvis forsøg kræver absolut sterile omgivelser, lader vi være. Resten ændrer vi forholdene for. Og så ser vi, hvad der sker, fortæller Hanne Gürtler.

Nu går kaninerne i små grupper, de har skjulesteder og plads til at hoppe og stå oprejst på bagbenene. Og så får de tilmed gulerødder. Nogle forsøgskaniner deltager i forsøg, der varer op til tre år, så omgivelserne betyder meget.

Hundene er blevet inddelt i flokke, og både deres indendørs og udendørs arealer er beriget med legetøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forandringerne ødelagde ikke forsøgene. Tværtimod. Dyrene blev mere harmoniske, hvilket gjorde dem til bedre forsøgsdyr, fordi ustressede dyr giver mere pålidelige resultater. Intentionerne i forsøgsdyrlovgivningen er på mange måder gode. Og hvis man arbejder ud fra intentionerne i stedet for at gå efter lovens minimumskrav, hvis man ser efter mulighederne i stedet for begrænsningerne, ja så kommer man langt, konkluderer Hanne Gürtler.

Foredrag

Succeskriteriet for Novo Nordisk var at gøre firmaet til det førende inden for dyrevelfærd, og prisen er det ultimative bevis på, at projektet lykkedes.

For at fortælle om succesen er Hanne Gürtlers hverdag også morgenflyveren til Bruxelles, bærbar pc, snævre nederdele og figursyede jakker.

Når hun holder foredrag om forandringerne på Novo Nordisk, fastholder hun forsamlingen med sit engagement. På en gang tjekket og ærligt.

Af personlige grunde er prisen som Årets Dyreven 2002 den bedste pris, Hanne Gürtler kunne få.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For dyr og dyrs trivsel har altid spillet en stor rolle i hendes liv.

Gåden er, hvordan hun samtidigt får tid til at passe 40 dyr, et stort hus og sin 11-årige datter Camilla, som hun bor alene med. Men det er ingen gåde, mener Hanne Gürtler. Tværtimod.

- Fordi jeg har dyrene, bliver jeg nødt til at gå tidligt hjem. Jeg kan ikke, som mange af dem, der senere udvikler stress, lade arbejdet forføre mig og blive hængende. Jeg skal hjem og muge ud. Og i det øjeblik jeg er sammen med dyrene forsvinder eventuel stress. Ofte arbejder jeg så igen, når resten af huset sover, siger hun.

Inspireret af egne dyr

Og det er netop Hanne Gürtlers egne dyr, der har været hendes drivkraft og inspiration.

Hendes fem hunde tager logrende imod, mens husets 10 katte, holder sig reserveret på afstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjemmets ellevte kat, en tidligere omstrejfende herreløs kat, må ikke komme ind i huset. Det bestemmer hundene og kattene.

Så han får lov til at bo i kælderen sammen med de fire marsvin, der er sat ind for vinteren. En ordning katten er tilfreds med, da han hurtigt kan komme ud fra kælderen.

Ud til de to geder, de 11 heste og de syv kaniner, der har indrettet deres egen verden under halvtaget. Som i naturen har kaninerne arrangeret toiletter og underjordiske gange.

- Når nogle hævdede, at kaniner ikke har behov for at grave, ja så kunne jeg bare gå hjem og kigge på mine egne. Så var jeg ikke i tvivl. Selvfølgelig har de det, siger Hanne Gürtler.

Respekt

Respekten for det enkelte dyr, fik Hanne Gürtler med fra barndomshjemmet i Virum. I rækkehuset med fire børn, var der plads til kæledyrene. Selv hendes pony Flash fik lov til at gå med hende ind i huset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han var min bedste ven. Den dag min bedstefar døde, gik jeg op til Flash. Så snart han så mig, lagde han sig ned i boksen, så jeg kunne krybe ind til ham og give efter for sorgen, husker Hanne Gürtler.

Flash, der blev 40 år, er bare et af de mindst 100 dyr, der bor i Hanne Gürtlers hjerte. Alle dyrene i hjemmet i Blovstrød har navne, og hun kender og respekterer deres personligheder. Og det er den respekt, hun bevarer i sit professionelle liv.

- Nu er forsøgsdyrenes fysiske rammer ved at være på plads. Næste skridt bliver at sikre deres mentale behov. Nogle forsøgsdyr bliver brugt i mange år, og de keder sig. De skal have udfordringer og trænes, så de ikke bliver bange, når vi skal håndtere dem, forklarer hun.

- Vi må aldrig glemme, at de er levende væsner. Vi skal være mere kritiske overfor, hvilke forsøg vi giver tilladelse til. Som det er i dag, skal forskerne blot kunne dokumentere, at deres forsøg er til gavn for menneskeheden. Men al forskning er jo på den ene eller anden måde til gavn, siger Hanne Gürtler.

- Vi bør spørge os selv, om der er ting, vi nægter at bruge dyr til. Skal dyr for eksempel bruges som reservedele for mennesker, hvilket jo er ideen bag xenotransplantationer. Det mener jeg ikke, de skal, alene fordi det påvirker vores opfattelse af dyr, forklarer Hanne Gürtler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun synes hellere, vi mennesker skulle arbejde med vores egen dødsangst.

- Døden er en naturlig del af livet, hvilket man i øvrigt lærer, når man har dyr, konstaterer bioetikchefen og kigger over på den 13-årige afghaner Blackie, der som husets herre råder over den største sofa.

- Så længe det varer. Han er gammel og stivbenet, men foreløbig bevarer han sin status og værdighed. Men inden længde kommer den dag, hvor han ikke er længere. Sådan er det bare, siger Årets Dyreven 2002.