Abonnementsartikel

Danisco støtter Direvo Biotech, der har patent på udvikling af enzymer

KFK-selskabet Danisco Venture fører an i den anden finanseringsrunde i det tyske biotekselskab Direvo Biotech, skriver Børsen.

Selskabet er for mindre end to år siden udsprunget af et andet tysk biotekfirma Evotec, hvor det skaffede 65 millioner kroner. Nu har Direvo Biotech med base i Köln rejst yderligere 80 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direvo Biotech har patent på en ny teknologi til udvikling af enzymer til stort set alle formål. Det har fået både Novozymes, der er med i et udviklingssamarbejde, og nu Danisco til at investere i virksomhedens fremtid.

- Vi finder både teknologien og ledelsen meget stærk, hvilket har overbevist os om, at det er en god investering. Strategisk set passer Direvo Biotech godt, eftersom Danisco er dybt involveret i enzymer til både fødevarer og dyrefoder, siger Lars Dybkjær, der er investeringschef for Danisco Venture til Børsen.