Abonnementsartikel

Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening har for anden gang modtaget Green Networks miljøpris for sin indsats for miljøet på Kolding Havn

Amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen, Vejle Amt, kunne fredag 20. december overrække Kolding Omegns Foderstof- og Gødningsforening (KOF) et diplom for miljøindsatsen på Kolding Havn.

Det er anden gang KOF modtager Green Networks pris for indsatsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen består i et diplom samt retten til at flage med Green Networks flag. Indtil nu har 170 virksomheder modtaget prisen.

Virksomhederne skal udfærdige en miljøredegørelse, som danner basis for bedømmelsen fra Green Network. Amtet fører tilsynet.

- Det er vigtigt for os som virksomhed på havnen i Kolding at have et godt forhold til kommune og amt også når det gælder miljøspørgsmål. Derfor ser vi vores deltagelse i Green Network som et naturligt led i vores fortsatte udvikling med hensyn til at tilpasse såvel nuværende som kommende anlæg så miljømæssigt korrekt som muligt, siger forretningsfører Aksel Hjaltelin, KOF.