Abonnementsartikel

De svenske mælkeproducenter er bekymrede over afviklingen af mælkekvoterne i EU, som de frygter fører til afviklingen af svensk mælkeproduktion

De svenske mælkeproducenter mener, at afviklingen af mælkekvoterne fører til en sivende flytning af produktionen til lande som Frankrig, Italien og Holland. Det skriver Svensk Mjölk i en pressemeddelelse.

- Det er meget ulykkeligt, hvis politikkerne og forbrugerne tror, at en afvikling af mælkekvoterne kun vil have marginal indflydelse på den svenske mælkeproduktion. Allerede med den nuværende politik og markedssituation sker der betydelig strukturforandringer i branchen, siger Christer Eliason, ordførende formand i Svensk Mjölk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foreningen er særlig utilfreds med de analyser, som levnedsmiddeløkonomisk institut (SLI) har foretaget. Den mener, at analyserne undervurderer konsekvenserne ved den nuværende udvikling.

- Vi synes, at det er godt, at EU går videre med at forny mælkepolitikken. Vi er positivt indstillet over for reformerne i 2005 og 2008. Derimod skal en afvikling af kvoterne helst ikke føre til, at svensk mælkeproduktion bliver slået af banen. Mælkeproduktionen er rygraden i svensk landbrug og vigtigt med hensyn til arbejdskraft og miljø, siger Christer Eliason.

Svensk Mjölk ønsker, at der bliver foretaget mere nuancerede analyser af konsekvenserne.

Der er hvert år omkring 700 svenske mælkebønder, der stopper deres produktion.