Abonnementsartikel

GMO-værdierne kan ikke bestemmes nøjagtigt nok konstaterer forsker

Det er ikke svært at konstatere, om en fødevare indeholder GMO, men der er en stor usikkerhed omkring det nøjagtige GMO-indhold. Det skriver BioTIK.dk, der er regeringens internetprotal om bioteknologi.

- Det er muligt at spore meget små mængder fx helt ned til 0.1 procent i en råvare. Men i dette tal ligger en stor måleusikkerhed, fortæller agronom Jan Pedersen, Fødevaredirektoratet, til BioTIK.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jan Pedersen forudser, at på grund af mange usikkerhedsmomenter vil der opstå problemer omkring fastholdelsen af grænseværdierne på 0,5 og 0,9 procent.

- Der er meget fokus på, at det skal være meget nøjagtigt, men med den store usikkerhed er kontrollaboratorierne sandsynligvis nødt til at sige, at det kun er ved målinger over to procent, man tør sige, at prøven har været over grænseværdien, siger Jan Pedersen og tilføjer, at det er et meget følsomt emne.

-Der mangler lidt retningslinjer for, hvordan man håndterer denne usikkerhed – hvad gør man for eksempel med den ene sæk frø, der har et GMO-indhold over grænseværdien, men kommer fra et parti, hvor indholdet i gennemsnit klart ligger under grænseværdien, spørger Jan Pedersen.

Repræsentative prøver

Den første og største usikkerhed er ved indsamlingen af prøven.

- I en skibsladning med frø kan det gennemsnitlige GMO-indhold sagtens være på 0,5 procent samtidig med, at der findes partier af ladningen med et GMO-indhold på fem procent, forklarer Jan Pedersen til BioTIK.dk og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder, at selvom man måler et gennemsnit på 0,5 procent, så vil der i det videre salg af 50 kilosække findes sække, der indeholder fem procent GMO.

Usikre målinger

Et andet problem er måleusikkerheden i laboratoriet.

- Med rene råvarer, fx mel eller soja, er chancerne for at lave en præcis måling større, fordi man kun har at gøre med en bestemt gensplejset plante. Her er usikkerheden måske kun 10-20 procent, siger Jan Pedersen og forklarer videre, at denne usikkerhed stiger, når der kommer planter med flere indsplejsede gener, eller når produkterne er blandinger.

DNA forarbejdet bort

Ved målingerne bruges fødevarerens DNA, og her ligger endnu et usikkerhedsmoment.

Hvis produkterne er meget forarbejdede, kan DNA"strengene være delvist nedbrudt af enzymer eller varme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et godt eksempel på dette er cornflakes, skriver BioTIK.dk.. Hvis man tager forskellige mærker af cornflakes, kan man finde sporbart DNA i nogle og ikke i andre, hvilket formentlig skyldes, at nogle producenter rister cornflakesene en anelse længere end andre.