Abonnementsartikel

Det gælder om at have den rigtige uddannelse, hvis man satser på en fremtid i landbruget, mener to unge med vidt forskellig baggrund

Anders G. Rasmussen og Viggo Rækby har ikke meget til fælles. Den ene kommer fra et bymiljø, hvor forældrene er beskæftiget i henholdsvis industri og liberalt erhverv. Den anden er fra landet og har hele sin opvækst kunnet kigge ud over grønne marker med køer.

Trods forskellene er de dog enige om noget vigtigt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremtiden skal findes inden for landbruget, og den kommer kun til at tegne lys, hvis den bygger på en god uddannelse, der indeholder både praktisk erfaring og teoretisk viden

- At drive et landbrug kræver efterhånden det meste af en kontoruddannelse, og det er desuden godt at have både matematik, dansk og sprog med i bagagen, siger Viggo Rækby, 21 år.

Hans forældre har en gård uden for Lemvig, hvor han færdes hjemmevant. Hvis man går en rundtur med ham, bliver de enkelte køer i stalden kommenteret, og han ved, hvilke af traktorerne, der er parate til at blive brugt, eller om batterierne trænger til opladning.

Til daglig er han landbrugsmedhjælper på Hundsbæk, der er en kombineret svine- og kvæggård ved Vejen.

- Det er et job, der passer mig fint. Det er godt at komme til en anden del af landet og lære noget nyt om landbruget, og afstanden er ikke større, end at jeg kan komme frem og tilbage på et par timer, siger Viggo Rækby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grøn HF er sagen

Arbejdet skaffer ham en indtægt. Og hvad der er mere vigtigt: Det er med til at kvalificere ham til hans fremtidige beskæftigelse.

Dermed bygger jobbet videre på den ungdomsuddannelse, som han afsluttede for halvandet år siden.

- Jeg overvejede at gå på gymnasium eller landbrugsskole, men begge dele blev droppet, siger han. 1A og 1B i landbrugsuddannelsen kan være udmærket, men de giver ikke den almene viden og den teori, som jeg synes, man skal have. I stedet valgte jeg at tage Grøn HF, og det har jeg ikke fortrudt, siger Viggo Rækby.

Grøn HF er en treårig uddannelse på Nørre Nissum Seminarium, der kombinerer HF og første del af landbrugsuddannelsen.

- Det er en mellemvej mellem en almen teoretisk uddannelse og en landbrugsuddannelse, hvor man når en tand længere end ved kun at tage en af delene, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og så er man nødt til at hive sig selv op, fordi det kun er eksamenskaraktererne, der tæller. Man lærer at blive selvstændig og at sætte sig selv i arbejde, tilføjer han.

Selvom landbruget er målet, ser Viggo Rækby med realistiske øjne på erhvervets muligheder.

- Landbruget bliver udsat for meget kritik, fordi der i samfundet i almindelighed er fokus på miljø og dyrevelfærd, og fordi der altid kan findes en enkelt producent eller to, der ikke opfører sig rigtigt. Det fører til mange regler og til, at erhvervet bliver låst fast. Man kan ikke udvikle sig, hvis man hele tiden skal føre regnskab og tænke på, hvad man må og ikke må, mener Viggo Rækby.

Tag diskussionen

For at ændre på det, skal man gå i dialog. Forbrugerne skal forstå, at der ikke er sammenhæng i tingene, hvis man siger, at man vil have mere økologi og bedre dyrevelfærd, men ikke vil betale de kroner ekstra, som det koster.

- Hver gang man støder ind i urealistiske holdninger, og det gør man tit, skal man tage diskussionen, siger Viggo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under sin uddannelse har han været med til at gøre op med fordomme. På et seminarium som det i Nørre Nissum, hvor man uddanner lærere og Hf"er, er mange forskellige synspunkter repræsenteret. Både i foreningslivet i fritiden og i undervisningen er der god mulighed for at lade meningerne brydes.

- Vi havde mange gode snakke om landbrug og miljø. Ikke mindst i faget biologi var der masser af lejlighed til at snakke landbrug. Vores lærer var meget inde i økologi, og selvom min far er økologisk landmand, så havde jeg og mine klassekammerater tit nogle andre synspunkter, siger Viggo Rækby.

Han mener, at når synspunkter bliver luftet og støder sammen, får fordomme svært ved at overleve.

- Det må landbrugserhvervet udnytte, og i fremtiden må der gøres mere ud af at gå i dialog og ud af at informere. I en tid, hvor der bliver færre og færre landmænd, må hver enkelt satse på at komme mere i kontakt med andre dele af samfundet. Landbrugets organisationer har en stor opgave i at kommunikere, hvad erhvervet står for. Det er den eneste måde, vi kan komme til at producere det, der er optimalt både for os selv, for forbrugerne og for dyr og miljø, siger Viggo Rækby.

En mønsterbryder

Anders G. Rasmussen er lidt af en mønsterbryder. Som søn af en mor, der er tandlæge, og en far, der arbejder i møbelindustrien, ville det typiske være, at han tog en uddannelse, der pegede i retning af et byerhverv. Men den 16-årige fyr fra Borbjerg uden for Holstebro har siden han var 12 år haft fritidsjobs på forskellige gårde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er lige mig, siger han.

- Jeg holde utroligt meget af at arbejde med dyr og i marken. I fremtiden vil jeg også have noget med landbrug at gøre, siger han.

Anders har i øjeblikket en plads på en gård i Tørringhuse vest for Lemvig, hvor man producerer smågrise. Samtidig er han ved at tage Grøn HF på Nørre Nissum Seminarium.

- Man kan ikke klare sig uden teoretisk viden. Derfor begyndte jeg, allerede mens jeg gik på efterskole, at kigge mig om efter en uddannelse, hvor jeg både kunne dyrke interessen for landbrug og få en god boglig ballast. Den tror jeg, at jeg har fundet, siger han.

På Grøn HF kombinerer man teori og praktik og efter tre år kan man gå videre i mange forskellige retninger. Det er ikke kun kommende landmænd, men alle der interesserer sig for miljø og dyr, som uddannelsen henvender sig til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det tiltaler mig, siger han.

Noget andet, der tiltaler ham, er, at hans medstuderende er nogle år ældre.

- I nogle fag er det nemt at mærke, at de ved mere. Det giver nogle udfordringer. I andre fag er jeg lige så langt eller foran dem. Det sker for eksempel, når vi har et grønt emne. I det hele tager er der mange muligheder for at få nogle gode sparringspartnere her på stedet, mener han.

Dyrlæge eller agronom

Sparringen finder sted i klasseværelser, it-lokaler og grupperum, men også i kantinen, i køkkenet og i dagligstuen er der udbytte at hente. Anders bor nemlig på et kollegium lige ved siden af seminariet.

- Vi er to hf"er og fem lærerstuderende, der bor sammen og som tit laver mad sammen og hygger os i weekenden eller om aftenen. Det giver en masse, fordi jeg er den yngste. Man får nogle ideer om, hvordan man kan udvikle sig, og hvordan andre har fundet ud af at blive voksne. Man får også god hjælp til det faglige. Er man gået i stå i en matematikopgave, eller kniber det med nogle ord i en sproglig opgave, er der altid én i nærheden, der har det relevante liniefag, fortæller Anders G. Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da han begyndte at lede efter en ungdomsuddannelse, var han i første omgang i tvivl om, hvad den skulle bruges til. Det kunne være både advokat og landbrugsrådgiver.

- Jeg vidste godt, at det ikke skulle være landmand, siger han. Hvis ens forældre ikke er i landbruget er det meget svært at skaffe de midler, der skal til for at købe en gård. Og selvom man kan skaffe pengene, skal man bagefter arbejde 24 timer i døgnet for at forrente dem, siger han.

I dag er det rådgiverfag, som han tror mest på.

- Dyrlæge eller agronom står højst på ønskesedlen. Så kan man have noget med dyr og marker at gøre og samtidig bruge sin uddannelse, mener han.

Men først skal han altså lære noget mere matematik og engelsk og have flere erfaringer fra arbejdet på et landbrug.

Grøn HF